23948sdkhjf

Projekt: Nedkøling af solceller øger produktiviteten markant

Nedkøling af solceller med brine fra en jordvarmeboring, øger solcellernes produktivitet markant, viser nyt projekt.
Carl Johan Runge Andersen, nyuddannet bygningsingeniør fra VIA Campus Horsens, har i sit afgangsprojekt undersøgt om man kan nedkøle solceller med brine fra en jordvarmeboring.

Det kan man, og det øger solcellernes produktivitet markant.

Ja, det gør en forskel
- Er det overhovedet nødvendigt at nedkøle solceller i Danmark?, var en af de holdninger Carl Johan måtte forholde sig til mange gange, da han gik i gang med sit projekt om at undersøge effekten af at nedkøle solceller.

Og ja, det er det, fortæller Carl Johan.

- Jeg tror, at der har været den holdning fordi, der ikke er blevet målt på, hvor varme solcellerne egentlig bliver. Men det jeg fik ud af mine undersøgelser var blandt andet, at jeg kunne beregne, at kølede jeg fx solcellerne ned fra 40 graders varme til 10 graders varme steg produktiviteten med 16%, og det er da en forskel, der er til at forholde sig til.

Første anlæg af sin slags i Danmark
Det anlæg Carl Johan arbejdede med, byggede han selv op.

Anlægget består af to sæt solcellepaneler - det ene sæt solceller kan nedkøles, det andet sæt kan ikke nedkøles, men er sat op for at kunne sammenligne effekten af de nedkølede solceller med ikke-nedkølede (for hvert sæt kan der indsamles målinger, der viser produktion og temperatur).

Solcelleanlægget blev forbundet til en 35 meter dyb jordboring, hvor det har været muligt at samle den overskudsvarme, der er kommet ud af at nedkøle solcellerne. Afkølingen af solceller sker for at få dem til at producere mest mulig energi, og der bliver brugt brine, en væske, fra en jordvarmeboring til kølingen. Det er første gang, så vidt vides, at der i Danmark har været opstillet et anlæg af den type.

Det kan ikke lade sig gøre
Det var en kombination af flere forskellige ting, der i første omgang gav Carl Johan blod på tanden til at arbejde med det kombinerede solcelle- og jordvarmeanlæg.

- På et af de kurser jeg fulgte, var der en underviser, der i en sidebemærkning nævnte, at solceller virker dårligere jo varmere de bliver. Det overraskede mig, og gjorde mig nysgerrig. Samtidig begyndte ideen om, at køle solcellerne og gemme overskudsvarmen i et jordvarmeanlæg at spire – for vi har allerede en jordvarmeboring på skolens matrikel som jeg kunne koble solcellerne til. Der var godt nok flere af dem jeg snakkede med om projektet, der sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, men jeg fik alligevel ’ok’ til at arbejde med det på mit afgangsprojekt.

Det forhåndsværende søms princip
Når man, som Carl Johan, giver sig i kast med at opbygge et anlæg, som der ikke har været bygget før, møder man mange udfordringer. Og udfordringerne bliver ikke mindre, når man som Carl Johan ikke rigtig har noget budget at bruge af.

- Det største udfordring var, at jeg skulle finde ud af, hvordan jeg overførte varmen fra solcellerne til jordboringen. Jeg måtte prøve mig frem, og det endte med, at jeg brugte rør, der normalt bliver brugt til gulvvarme, til at transportere den kølende væske fra jordboringen op til solcellerne. Jeg har i det hele taget arbejdet efter det forhåndsværende søms princip, for der har ikke været økonomi eller tid til at benytte specialfremstillede dele. Så mange af stumperne til anlægget har jeg fundet på ’nettet’, og det har betydet, at det har været et billigt anlæg at bygge, og at det er et billigt anlæg at bruge.

Stadigvæk mange muligheder i anlægget
Succeskriteriet for Carl Johans afgangsprojekt var, at han fik sit anlæg ’op at køre’. Det lykkes. Men der er stadigvæk mange af anlæggets muligheder, der mangler at blive undersøgt mener Carl Johan.

- Jeg var glad for at få anlægget til at fungere, men jeg ville gerne have haft mere tid til at foretage flere varmemålinger. Så jeg håber på, at der er nye studerende, som har lyst til at arbejde videre med anlægget, og som kan skabe spændende resultater.

Flot hæder
Carl Johans projekt med det kombinerede solcelle- og jordvarmeanlæg blev af censor og projektvejleder vurderet til at være så godt, at han til sin dimission på VIA University College i januar 2012 blev hædret med en præmie og et diplom som bevis for sit nytænkende og innovative arbejde
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113