23948sdkhjf

NKT tjener mere på driften – men stadig røde tal på bunden

Kabelproducenten omsatte i 2020 for 1,087 milliarder euro (8,1 milliarder kroner) i standardmetalpriser, hvilket svarer til en vækst på 15 procent sammenlignet med året før.

Væksten var primært drevet af Solutions-divisionen, der producerer store højspændingskabler, og i Service & Accessories-divisionen. Der var dog vækst i alle forretningsområder meddeler NKT.

Det smittede af på indtjeningen, hvor operationelt ebitda blev tredoblet fra 15,1 millioner euro (112,3 millioner kroner) til 56,7 millioner euro (421,7 millioner kroner).

- 2020 var et vellykket år for NKT, hvor vores bidrag til den grønne omstilling tog endnu mere fart. Det skyldes især en rekordhøj ordreindgang af højspændingsprojekter drevet af vores førende teknologi indenfor jævnstrømshøjspænding. Jeg er tilfreds med at alle tre forretningsområder i NKT bidrog positivt til den forbedrede finansielle udvikling, siger CEO Alexander Kara i en kommentar til regnskabet.

Den samlede ordreindgang var i 2020 på 2,3 milliarder kroner (17,1 milliarder kroner), hvilket især skyldtes fem store jævnstrømsprojekter.

I søsterselskabet NKT Photonics var der dog tale om et knap så succesrigt år. Den ellers så vækst-vante virksomhed havde et fald i omsætningen på 6 procent og endte dermed på 69,9 millioner euro (519,8 millioner kroner).

Ebitda endte på beskedne 2,6 millioner euro (19,3 millioner kroner) sammenlignet med 14,6 millioner euro (108,6 millioner kroner) året før.

- I NKT Photonics var den organiske vækst i 2020 negativ, da Industrial-segmentet var påvirket af Covid-19 pandemien, og det kunne ikke opvejes af en positiv udvikling i Medical & Life Science, siger Alexander Cara.

De to selskaber omsatte samlet for 1,470 milliarder euro i reelle tal (10,9 milliarder kroner) og havde et underskud før skat på 64,6 millioner euro (480,4 millioner kroner).

Både NKT og NKT Photonics forventer vækst i 2021. I NKT forventes omsætningen at lande på 1,1-1,2 milliarder kroner (8,2-8,9 milliarder kroner) i standardmetalpriser og operationelt ebitda på 80-110 millioner euro (595-818 millioner kroner). I NKT Photonics forventes en organisk omsætningsvækst på 0-10 procent og en ebitda-margin på 3-7 procent.

NKT A/S
mio. euro 2020 2019
Nettoomsætning 1.470,2 1.342,4
Resultat af primær drift (ebit) -47,9 -83,0
Resultat før skat -64,6 -95,3
Årets resultat -74,5 -76,0
Balancesum 2.150,6 1.789,4
Egenkapital 1.076,4 803,8
Antal ansatte 3.800 3.671
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2020
Læs mere om: NKT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.563