23948sdkhjf

Odsherred Forsyning indsætter CO2-anlæg ▪ Texanere slipper for vilde elregninger

Odsherred Forsyning til kamp mod kalk

22. februar 2021

Odsherred Forsyning implementerer nye CO2-anlæg for at mindske generne ved kalk i drikkevandet. 

Forsyningen håber at kunne etablere CO2-anlæg på Rørmosen Vandværk i Nykøbing Sj. samt på Egebjerg Vandværk inden sommeren 2021.

Opgaven skal dog først sendes i udbud, skriver SN.dk.

Strømkunder i Texas slipper foreløbig for vilde regninger

22. februar 2021

Texas griber ind over forsyningsselskaber efter meldinger om enorme elregninger under vinterstorm.

Energiselskaberne i Texas skal vente med at afkræve kunder betaling for deres forbrug af strøm under den usædvanlige vinterstorm, der ramte delstaten for nyligt.

Desuden må selskaberne ikke afbryde strømforsyningen til kunder for manglende betaling.

Det oplyser delstatens guvernør, Greg Abbott, søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Texanere, der i flere dage har lidt under hård kulde uden strøm, skal ikke udsættes for elregninger, der er tordnet i vejret, sagde han søndag.

Abbott indkaldte lovgivere til et krisemøde søndag, efter meldinger om, at nogle borgere i sydstaten har haft elregninger på over 10.000 dollar svarende til over 60.000 kroner, efter at hård kulde overbelastede både strøm- og vandforsyningen.

De høje regninger skyldes, at nogle elkunder ikke har faste elpriser, men i stedet betaler den skiftende engrospris, som skød i vejret på grund af udfald i elproduktionen og større forbrug i kulden.

Delstaten skal ifølge guvernør Greg Abbott nu finde en måde at beskytte forsyningsselskabernes kunder på.

- Lige nu er det topprioriteten for den lovgivende forsamling i Texas, siger Abbott.

Texas i det sydlige USA er ikke vant til ekstreme kuldegrader. Temperaturerne er igen på vej op i delstaten, men det usædvanlige vintervejr har ifølge nyhedsbureauet AP krævet omkring 70 menneskeliv.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078