23948sdkhjf

Energiø bliver et byggeteknisk forhindringsløb

Det bliver en kamp med vejr, vind og høje bølger, når den kommende energiø skal bygges 80 kilometer fra den jyske vestkyst ude i Nordsøen.

Det er vurderingen hos eksperter, som Licitationen - Byggeriets Dagblad har bedt om at pege på de største udfordringer ved det gigantiske byggeri, som for nylig blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget efter flere års forhandlinger.

Den kunstige ø med tilhørende kæmpevindmøller midt ude på det åbne hav bliver Danmarkshistoriens indtil største anlægsprojekt til en pris på 210 mia. kr. Det svarer til op imod fem Storebæltsbroer eller fire Femernbælt-forbindelser.

Danmarks måneprojekt

Dansk Industri (DI) har kaldt energiøen for Danmarks måneprojekt. Og ifølge Thomas Lykke Andersen, lektor og leder af forskningsgruppen for Hav og Kystbyggeri ved Aalborg Universitet, er der tale om et pionerprojekt med store indbyggede udfordringer.

- Man har bygget kunstige øer mange steder, men jeg tror, det er første gang, man bygger så langt fra land. Her vil en af udfordringerne være, at der sjældent er stille vejr. Der er næsten altid høje bølger, når du er 80 km ud i Nordsøen, siger Thomas Lykke Andersen.

Thomas Lykke Andersen gætter på, at den kunstige ø vil blive opført ved hjælp af store sænkekasser af beton, såkaldte caissoner, der nedsænkes på havbunden og fyldes med sand for at få dem til at blive liggende.

- Udfordringen ved sænkekasser er dog, at det kræver ret stille vejr, før man kan placere dem nøjagtigt nok. Man kan ikke have høje bølger, for så vil de simpelt hen bevæge sig for meget i bølgerne, siger han og påpeger, at dertil kommer udfordringen ved at få sænkekasserne sejlet den forholdsvis lange afstand ud på Nordsøen.

Længere levetid

Erik Damgaard Christensen er professor og ekspert i vandbygning og maritim teknik DTU. Han vurderer ligeledes, at man har valgt sænkekasse-konstruktionen, fordi den vil have en længere levetid end en stålplatform.

- Ofte vil en stålkonstruktion kunne blive ramt af træthedsbrud på grund af svingninger i konstruktionen, der gør, at den simpelt hen revner. Der er ikke samme risiko for det ved en sænkekasseløsning, siger Erik Damgaard Christensen.

Han peger på, at sænkekasser er en kendt teknologi, som man eksempelvis også benytter i forbindelse med byggeriet af Femern-forbindelsen.

Du kan læse artiklen i sin fulde længde på Licitationen - Byggeriets Dagblad - Bemærk at artiklen kræver login

Næste skridt mod energiøen

Der igangsættes nu en dialog med markedet, der skal bidrage til gode rammer for privat partnerskab. Der igangsættes samtidig forundersøgelser af de områder på havet, hvor ø og havvindmølleparker skal placeres.

Der igangsættes et omfattende analysearbejde i Energistyrelsen med øvrige ministerier og Kammeradvokaten mhp. gode udbudsrammer.

Næste politiske skridt er at blive enige om rammerne for det kommende partnerskabsudbud.

Samtidig skal der laves det lovgivningsmæssige forarbejde til, at partnerskabet kan komme i udbud.

I senere faser vil der fx skulle besluttes: Udbud af 3 GW havvindmølleparker og siden udvidelse til 10 GW, udbygning af øen, etablering af Power-to-X eller andre teknologier på energiøen. Udbygningen skal ske i takt med efterspørgslen på strøm.

Kilde: Klima- og Energiministeriet

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094