23948sdkhjf

Klumme: Energiøen i Nordsøen og bølgeenergi

Ved det nylige brede politiske forlig om energiøen udtalte klimaminister Dan Jørgensen:

”Med den her beslutning sætter vi rammerne for et afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling. Ikke kun for Danmark, men også for Europa og resten af verden. I dag har vi taget et stort skridt fra vision til virkelighed. Jeg er glad for, at vi er så mange partier, der tager det skridt sammen. Det er vigtigt for Danmark at være et foregangsland. Kun ved at inspirere andre og udvikle nye grønne løsninger de også vil bruge, kan vi for alvor gøre noget for at bekæmpe klimaforandringerne.”

Bølgeenergi er en af de nye grønne løsninger som energiøen vil give helt nye muligheder. Dels kan der her produceres mere end dobbelt så meget energi pr bølgekraftanlæg, som tæt ved Jyllands vestkyst - dels kan man ved at koble anlæggene til energiøen undgå en meget dyr separat elforbindelse til land.

Endelig kan udgifter til tilsyn og vedligehold reduceres ved at udnytte synergieffekter med vindkraft i området og ved at benytte energiøen som base for mandskab og udstyr.

En yderligere fordel ved samtidig udnyttelse af energi fra vind-, bølgeenergi og rimeligvis også sol er, at de maksimale elproduktioner er tidsmæssigt forskudt, hvilket betyder en mere jævn energiproduktion og dermed også en bedre udnyttelse af søkablet til elnettet i land. 

Bølgeenergi er i rivende udvikling internationalt og ikke mindst de danskudviklede bølgekraftanlæg har gjort store fremskridt blandt andet som resultat af det danske bølgekraftprogram.  

Partnerskabet for Bølgekraft, www.Wavepartnership.dk har udarbejdet en prognose (figur), der viser at med målrettet og politisk understøttet udvikling, vil der kunne være etableret 300 MW bølgekraftanlæg i 2030 og på sigt op til 4000 MW bølgekraft på markedsvilkår i Nordsøen.

Denne prognose passer fint sammen både med etablering af energiøen, der senest vil stå klar i 2033, og den af EU Kommissionen nyeste offentliggjorte vision om store mængder vedvarende offshore energi i fremtidens elforsyning (figur).

EU's visioner sigter på 1 GW bølge/tidevands energi i 2030 og 40 GW i 2050. Med etablering af energiøen er det ikke urealistisk at Partnerskabets prognose kan blive til virkelighed.

Flere af de danske bølgekraftudviklere kan inden for en kortere årrække være klar til at etablere  anlæg i ”MW størrelse” ved energiøen – her er blot et eksempel. Læs her

Dagen for det politiske forlig om energiøen var en rigtig god dag for en grønne omstilling. Nu gælder det om at udnytte mulighederne for udvikling af dansk teknologi og være foregangsland på linje med det der skete med Samsø - Danmarks Vedvarende Energi-Ø, der tyve år efter etableringen sågar er omtalt i Bill Gates netop udgivne bog ”Sådan undgår vi klimakatastrofen”     

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.797