23948sdkhjf

Ørsted indgår polsk aftale om 2,5 GW havvind

Ørsted og PGE Polska Grupa Energetyczna S.A. ('PGE') har underskrevet en aftale om at etablere et 50/50-joint venture, der skal udvikle, opføre og drive to havvindprojekter i Østersøen, som tilsammen har en potentiel kapacitet på op til 2,5 GW.

Ørsted vil tegne nye aktier, der udgør 50 procent af den samlede aktiekapital i PGE's to havvindprojekter Elektrownia Wiatrowa Baltica-3 sp. z o.o. ('Baltica 3') og Elektrownia Wiatrowa Baltica-2 sp z o.o. ('Baltica 2'). Baltica 3 har en kapacitet på ca. 1 GW, og Baltica 2 har en kapacitet på ca. 1,5 GW.

Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Begge projekter er berettiget til at blive inkluderet i Polens tildelingsrunde for havvindprojekter i 2021, hvor en kapacitet på i alt 5,9 GW forventes tildelt. Baltica 3 er det mest fremskredne af de to projekter, og det vil kunne blive idriftsat i 2026.

Som en del af aftalen er Ørsted og PGE blevet enige om at etablere rammer, som gør begge parter i stand til effektivt at integrere og udnytte hinandens styrker og ekspertise.

Som en del af samarbejdet vil Ørsted udbygge sin fysiske tilstedeværelse i Polen betydeligt.

Transaktionen er betinget af myndighedernes godkendelse og forventes afsluttet i første kvartal af 2021.  

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141