23948sdkhjf

Nordjyske borgmestre i opråb: Regnefejl placerer AVVs affaldsanlæg på dødsliste

Den før jul offentliggjorte liste over de affaldsenergianlæg, der frem mod 2030 skal lukkes, møder kritik og stor utilfredshed.

Seneste i denne uge, hvor Argo, hvis anlæg er på listen, var ude med riven. 

Nu slutter to nordjyske borgmestre sig til koret at selskaber, der påpeger fejl og mangler ved den analyse, der ligger til grund for den såkaldte dødsliste. 

- Planen om at tvangslukke AVV's affaldsenergianlæg i Hjørring bygger på fejl og en uforståelig beregningsmodel.

Sådan lyder kritikken efter kommunalbestyrelserne i Brønderslev og Hjørring.

Borgmester i Brønderslev Kommune Mikael Klitgaard (V) mener, at det er uigennemskueligt, hvorfor AVV er et af de affaldsselskaber, der står til lukning.

- Jeg hæfter mig ved, at både KL's plan og den analyse, der ligger bag rapporten bygger på data, der er hemmeligstemplet, og nærmest umulige at gennemskue. Men vi kan da forstå AVV's egne oplysninger, og der kan vi se, at der er fejl i det beslutningsgrundlag, som forligskredsen på Christiansborg lige nu skal bruge til at drøfte næste skridt ud fra. Og et beslutningsgrundlag med fejl må være en "ommer", siger han i en pressemeddelelse, der netop er sendt ud fra Hjørring Kommune. 

Udgifter med to gange

Planen for reduktion af affaldsforbrænding er en udløber af det klimaforlig, der blev indgået på Christiansborg i sommeren 2020. Og det var hen over efteråret ventet med spænding hos affaldsselskaber og kommuner i hele landet, hvordan en plan for at reducere de affaldsmængder, der bliver brændt i Danmark, kunne se ud.

Planen kom i december og i den plan var AVV med på listen over de ti anlæg i Danmark, der står til at skulle lukke.

Den melding udløste stor forbavselse i Hjørring og Brønderslev, der er ejere af AVV. Onsdag aften blev byrådet i Brønderslev orienteret mens planen blev drøftet på et temamøde i byrådet i Hjørring, hvor spørgsmålene var mange.

- Det er helt nødvendigt, at vi som politikere kan stole på de beslutningsgrundlag, der bliver lagt frem, og når vi får øje på fejl, så både må og skal vi reagere, siger borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt (S).

De to borgmestre peger på flere fejl. Eksempelvis, at personaleomkostninger er medregnet to gange. Derudover fastslår rapporten, at AVV kun står for 57 procent af fjernvarmeforsyningen i Hjørring Kommune, hvilket er under det rigtige tal. KL har overset, at AVV også leverer hovedparten af fjernvarmen i Hirtshals og Lørslev. Begge borgmestre når til samme konklusion, skriver Hjørring Kommune i pressemeddelelsen.

- Med så grundlæggende fejl bør der startes helt for fra. En omlægning af forbrændingen i Danmark skal ske på et faktuelt korrekt, sagligt og forståeligt grundlag - og ikke mindst baseret på korrekte tal, så vi alle kan stole på, at det er en plan, der giver mening for både klima og forbrugere, siger de to borgmestre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096