23948sdkhjf

Danske solcelle-carporte hitter i UK

Bluetop Solar Parking (Bluetop) i Aarhus har specialiseret sig i at overdække P-pladser med solcellecarporte, der især producerer strøm til elbil-ladestandere. 

Et koncept, der har givet international opmærksomhed, og der er siden 2015 leveret solcellecarporte til mere end 30 erhvervsprojekter i 13 lande.

- UK var vores største marked i 2020 og forventes også at blive det i 2021, siger direktør og founder af Bluetop, Ole Gregersen og tilføjer: 

- Af ordrer til UK kan nævnes en stor ordre til en bank og en prestigefyldt ordre til verdens første el-motorvejs-tankstation i Braintree, Essex. Det er også bemærkelsesværdigt at Skotland er langt fremme med e-mobilitet, siger Ole Gregersen. 

Verdens første el-motorvejsstation

Tankstationen i Braintree i England er netop åbnet, og den huser ikke mindre end 36 hurtig-ladestationer til elbiler. Bluetop Solar Parking har leveret solcelle-carportene, som er en markant del af løsningen.

Alt el til elbilerne produceres af de solceller, der er etableret på carportene, samt af solcelleanlæg på friland.

Der er planlagt opførelse af 100 lignende tankstationer i England over en årrække, hvoraf seks skal opføres i 2021.

- Projektet i Braintree er en international milepæl, og vi forventer at kunne fortsætte det gode samarbejde med Gridserve, der står bag tankstationerne, oplyser Ole Gregersen.

Skotland rykker

De første skotske leverancer fra Bluetop var til tre offentlige ladestationer i Dundee Skotland, der primært benyttes af taxaer. 

Ved det lokale stadion i Falkirk er der etableret kombineret solarparking til 180 biler med 26 offentlige ladepladser. Også den er gennemført med leverancer fra Bluetop. 

Uden for UK har Bluetop Solar Parking leveret løsninger til universiteter i Dubai, Ricoh England, Tesla England og supermarkeder i Holland og Kroatien.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.187