23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ordreindgangen halveret hos Siemens Gamesa

Vindmøllegiganten offentliggjorde mandag foreløbige regnskabstal for første kvartal af regnskabsåret 2020/2021.

Her kunne man melde om en omsætning på 2,3 milliarder euro (17,1 milliarder kroner), hvilket var 15 procent højere end i første kvartal året før.

Driftsresultat (ebit) før ekstraordinære omkostninger endte på 121 millioner euro (900 millioner kroner) mod et underskud på 136 millioner euro (1,0 milliarder kroner) i første kvartal 2019/2020.

Til gengæld var der ikke fremgang i ordreindgangen – den blev nemlig halveret fra 4,6 milliarder euro (34,2 milliarder kroner) til 2,3 milliarder euro (17,1 milliarder kroner). Det skyldes hovedsageligt, at Siemens Gamesa ikke har landet nogen offshore-ordrer i kvartalet. De forventes dog at komme senere på året, melder vindmølleproducenten.

I 2020/2021 forventer Siemens Gamesa en omsætning på 10,2-11,2 milliarder euro (76-83 milliarder kroner) og en ebit-margin før ekstraordinære poster på 3-5 procent.

Det endelige regnskab for første kvartal offentliggøres den 29. januar.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.128