23948sdkhjf

Forbrugerne har talt: Nu etablerer Solrød Vandværk et blødgøringsanlæg

Mange steder i Danmark er kalkindholdet i vandet meget højt. Det gælder også Solrød Kommune, hvor vandet har en hårdhedsgrad på 21° dH. Det betyder, at vandet i kommunen går under betegnelsen “hårdt vand” og derfor generer en stor del af borgerne, der oplever kalkaflejringer på varmevekslere, elkedler, opvaskemaskiner, glas samt fliser og inventar på badeværelset. 

Hos Solrød Vandværk har man længe været opmærksom på den udfordring og drifschef Hans Odder har løbende haft kig på mange forskellige tekniske muligheder, der kan gøre noget ved hårdheden. 

For at afdække brugernes holdninger har Rambøll Management Consulting for Solrød Vandværk foretaget en undersøgelse blandt forbrugerne. Næsten halvdelen af alle tilsluttede borgere har svaret på undersøgelsen, som Solrød Vandværk nu har gennemgået.

I undersøgelsen svarer 9 ud af 10 brugere, at vandet er for hårdt og kalker husholdningsapparater til. Over 80% af de adspurgte ønsker, at Solrød Vandværk installerer et blødgøringsanlæg.

Og det blev hørt. 

I hvert tilfælde er Solrød Vandværk i øjeblikket i gang med at installeret et blødgøringsanlæg.

 - Hårdt vand er ikke sundhedsskadeligt, men det kalkholdige vand sætter sine tydelige spor på alle overflader, ligesom det kan forkorte levetiden på installationer og maskiner, fordi de kalker til. Ved at blødgøre vandet i hanerne kan vi forlænge levetiden på forbrugernes apparater samtidig med, at blødt vand giver blødere tøj og kræver mindre sæbe, hvilket er godt for miljøet, fortæller driftschef Hans Odder fra Solrød Vandværk.

Mindre forbrug dækker ekstraudgifter 

I undersøgelsen fra Rambøll giver 93 procent af de adspurgte udtryk for, at vandet i Solrød Vandværk er for hårdt, og at de oplever kalkaflejringer i deres husholdningsapparater, vaskemaskiner mm. 

Undersøgelsen viser samtidig, at næsten halvdelen af forbrugerne har overvejet selv at anskaffe et blødgøringsanlæg i boligen, og at 8 ud af 10 forbrugere ønsker, at Solrød Vandværk får installeret et centralt blødgøringsanlæg.

I undersøgelsen fra Rambøll fremgår det, at hele 82 procent af respondenterne gerne vil betale en højere pris for vandet, mens færre end en femtedel foretrækker vandet, som det er og uændrede priser.

Såfremt Solrød Vandværk installerer et blødgøringsanlæg, som hovedparten af forbrugerne ønsker, skal det finansieres via en prisstigning på vandet. Ekstraudgiften vil andrage 5,- kr. pr. m³ (1000 L), men en undersøgelse fra Hofor – Hovedstadens Forsyning - viser, at en gennemsnitsfamilie med et årligt forbrug på 120 m3 fortsat vil kunne spare ca. 500 kr. om året på grund af mindre forbrug af sæbe, afkalkningsmidler, udskiftning af apparater mv.

- På sigt vil en prisstigning reelt ikke kunne mærkes, idet borgerne sparer penge på mindre forbrug af husholdningsapparater, afkalkning og sæbe. For os som forsyningsvirksomhed er det vigtigste, at forbrugerne oplever en nemmere hverdag, og at vi samtidig gavner miljøet med et blødgøringsanlæg, fremhæver Hans Odder.

For 40 millioner blødgøring

Solrød Vandværk har som nævnt lyttet til forbrugerne og er netop gået i gang med at etablere et blødgøringsanlæg. 

Og selvom selskabet er i den meget spæde projekteringsfase, så har Solrød Forsyning allerede lagt sig fast på et Carix-anlæg. 

- Vi er i den meget spæde projekteringsfase. Krüger har forhandlingen af Carix i DK og de forestår ligeledes projektering og installation af maskindelen. Vi har valgt Rambøll, som rådgiver, og det er også dem, der kommer til at stå for bygningsdelen samt tilsyn, siger Hans Odder. 

Han fortæller, at selskabet forventer at prisen for hele herligheden kommer til at ligge i omegnen af 40 millioner kroner. 

Anlægget forventes at blive sat i drift 1. september 2022. 

Undersøgelse om blødgøringsanlæg

For at afdække brugernes holdninger har Rambøll Management Consulting for Solrød Vandværk foretaget en undersøgelse blandt forbrugerne. Næsten halvdelen af alle tilsluttede borgere har svaret på undersøgelsen, som Solrød Vandværk nu har gennemgået.

2.485 husstande deltog i undersøgelsen. Af de, der har svaret, giver 93 % udtryk for, at vandet i Solrød Vandværk er for hårdt, og at de oplever kalkaflejringer i deres husholdningsapparater, vaskemaskiner mm. Undersøgelsen viser samtidig, at næsten halvdelen af forbrugerne har overvejet selv at anskaffe et blødgøringsanlæg i boligen, og at 8 uf af 10 forbrugere ønsker, at Solrød Vandværk får installeret et centralt blødgøringsanlæg.

I undersøgelsen fra Rambøll fremgår det, at hele 82 % af respondenterne gerne vil betale en højere pris for vandet, mens færre end en femtedel foretrækker vandet, som det er og uændrede priser.

Kilde: Rambøll

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107