23948sdkhjf

Industri-kæmper vil erstatte olien med brændselsceller

Alfa Laval i Aalborg, DTU Energy, Haldor Topsoe, Svitzer og Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping netop igangsat det fælles projekt SOFC4Maritime med støtte fra EUDP.

Projektet har til formål at sikre optimal udnyttelse af fremtidens grønne brændstoffer til søfarten gennem anvendelse af keramiske brændselsceller, der, når de baseres på brændstoffer som ammoniak, brint eller biometan, rummer et lovende potentiale som erstatning for fossile brændsler

Alfa Laval i Aalborg skal lede projektet og i øvrigt bidrage ved at stille sit testcenter for miljø- og forbrændingsteknologi til skibe til rådighed.

 - I Alfa Laval har vi gennem mange år beskæftiget os med udviklingen af maritime miljøteknologier. Konkret i forhold til netop drivmidler har vi siden 2016 blandt andet kunnet teste anvendelsen af flydende naturgas (LNG) i vores testcenter, som desuden netop er blevet udvidet, så vi nu har mulighed for at køre test med endnu flere af fremtidens potentielle brændsler, siger Søren Hjort Krarup, direktør, Alfa Laval i Aalborg i en meddelelse.

Haldor Topsoe vil levere den underliggende brændselscelleteknologi, mens DTU Energy vil understøtte med systemlayout og komponenttest.

Svitzer vil bidrage til projektet med et skibsejerperspektiv, og Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping vil sikre et bredt overblik over branchen og foretage end to end-analyse af forskellige energibaner samt detaljeret teknoøkonomisk analyse. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094