23948sdkhjf

Underleverandør skyld i Vestas-havari

I november sidste år kollapsede en Vestas-mølle i Aldemyrberget-vindmølleparken i Sverige.

Den danske vindmølleproducent fandt hurtigt ud af, at kollapset skyldes, at en af vingerne sad løst. Nu er man så nået helt til bunds i havariet.

Ifølge Ingeniøren skyldes kollapset en fejl på overfalden på en stålindsats i vingeroden, der medførte, at roden og indsatsen ikke hæftede ordentligt på hinanden.

Fejlen er blevet sporet tilbage til én leverandør, og ifølge Vestas’ kommunikationschef Anders Riis er der ikke noget, der tyder på, at stålindsatser leveret af andre leverandører er behæftet med fejl.

- Vi er ved at undersøge, hvad det er ved overfladen på stålindsatsen, der var årsag til, at hæftningen ikke holdt, og vi arbejder samtidig på højtryk med at skifte vingerne på de 150 vindmøller, som blandt andet er opstillet i Skandinavien, i USA og i Brasilien, siger Anders Riis til Ingeniøren.

Originalartikel: https://ing.dk/artikel/undersoegelse-svensk-total-havari-foerte-stop-150-vestas-moeller-242880

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.205