23948sdkhjf

Østsjællandsk kabelentreprenør fordobler på flere fronter

Et turbulent, men spændende, år er forbi, lyder status på regnskabsåret 2019/20 fra LM Gruppen fra Køge. 

Ved årets afslutning landede den østsjællandske entreprenør således et overskud før skat på 14,5 mio. kr. mod 7,1 mio. kr. i sidste regnskabsår. Selskabet oplyser ikke omsætning, men firmaet bruttoresultat er også tæt ved fordoblet fra 22,1 til 41,1 mio. kr. 

På medarbejderfronten er der også tale om en fordobling og lidt til. De 22 hoveder, som der i gennemsnit var på lønningslisten i 2018/19 har fået 23 nye kolleger over det forgangne år, så der i gennemsnit var 45 beskæftigede. 

Siden den spæde start i 2008, har selskabet specialiseret sig i at nedgrave fiberkabler for offentlige og private virksomheder. Den digitale udvikling de seneste år har givet LM Gruppen et godt fundament at stå på. Det er derfor nærliggende, at den fortsatte retning tager afsæt heri, skriver firmaet i en pressemeddelelse og uddyber, at målet er at blive blandt landets førende forsyningsentreprenør 

Mere saft og kraft ti struktur og top 

For at fastholde og udbygge forretningsområdet har firmaet i det forgangne år styrket de interne linjer, med tilgang af medarbejdere på udvalgte poster. 

Struktur og top har også fået mere saft og kraft. 

De fremadrettede vækstmuligheder, den stigende aktivitet og den voksende organisatoriske kompleksitet, fik i starten af året ejeren, Søren Knudsen, til at rekruttere en ekstern bestyrelse. Som formand er indsat Bjarki Mohr, der også har formandsposten i blandt andet møbelfirmaet Fumac, entreprenørselskabet Gemidan og konsulentfirmaet Stjernholm. 

Samtidig blev selskabet omdannet fra anpartsselskab til et aktieselskab. 

– Omstruktureringen skal bidrage til, at selskabet får en tydelig organisering og ansvarsfordeling, og således medvirke til, at vi udvikler os kontrolleret og rentabelt, både på den korte- og den lange bane, lyder begrundelsen.

Positive forventninger i en usikker tid  

Corna er for LM Gruppens top stadig den store ubekendte, der har lagt en hård dæmper på økonomien. Overskuddet var fordoblet og bruttofortjeneste blot et mulehår derfra. 

– Selv om Danmark hidtil er kommet fornuftigt igennem perioden, sammenlignet med mange andre lande, må vi forvente at der går nogle måneder endnu, inden samfundene lukker op igen, og vi kommer tilbage til en ny normal, lyder det fra firmaets top. Dog, oplyser firmaet også, er forventningen til 2021 vækst både aktivitetsmæssigt og resultatmæssigt.

LM Gruppen A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 42,1 22,1
Driftsresultat  14,3 7,5
Resultat før skat 14,5 7,2
Årets resultat 11,1 5,4
Aktiver i alt 40,3 38,6
Egenkapital i alt 24,1 19,0
Gns. antal ansatte 45 22
Regnskabsåret blev afsluttet 31.10.2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109