23948sdkhjf

Lollandsk varmestrid kaster to politianmeldelser af sig

Varmestriden på Lolland er gået ind i en helt ny fase. 

Torsdag i sidste uge besluttede Lolland Kommune at politianmelde Maribo Varmeværk til politiet. Dagen efter besluttede Sakskøbing Fjernvarme at melde Refa MSK til politiet. 

Det skriver Folketidende

Parterne har ikke kunnet blive enige om at indgå nye kontrakter på varmeleverancer mellem Refa MSK og henholdsvis Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarme. Refa MSK er gået i rekonstruktion og varslede lukning af varmeleverancerne til de to forbrugerejede værker fredag den 8. januar 2021. Sakskøbing Fjernvarme indgik dog en midlertidig aftale, mens Maribo Varmeværk i stedet skruede op for egne kedler. 

Det er det sidstnævnte der har fået Lolland Kommune til at politianmelde Maribo Varmeværk. Kommunen mener nemlig ikke at Maribo Varmeværk er godkendt til at producere grundlast - men kun spids- og reservelast, hvorfor det er ulovligt at producere al varmen til forbrugerne i Maribo. 

Sakskøbing Fjernvarme indgik som sagt en midlertidig aftale med Refa MSK, der dog udløb i fredags, hvor altså fjernvarmeværket besluttede som Lolland Kommune at ty til en politianmeldelse - dog af Refa MSK. 

- Begrundelsen er at Sakskøbing Fjernvarme ikke mener, at Refa MSK uden forudgående godkendelse fra Guldborgsund Kommunen må nedlægge kraftvarmeværker og ophøre med at anvende transmissionledninger, skriver Folketidende. 

Refa MSK afviser dog anmeldelsen, da kraftvarmeværket i Sakskøbing ikke bliver nedlagt, da det fortsat leverer varme til Lolland Varme via en transmissionsledning, der derfor fortsat vil være i brug. 

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203