23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

European Energy opjusterer forventningerne til 2020

På trods af Corona-krisen har European Energy oplevet en solid vækst på tværs af forskellige forretningsområder.

Derfor forventer European Energy nu et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på ca. 447 millioner kroner i 2020, en stigning i forhold til det tidligere udmeldte interval på mellem 386 - 432 millioner kroner.

Nettoresultatet før skat i 2020 forventes nu at blive 275 millioner kroner, hvilket falder inden for det tidligere forventede interval på mellem 260 og 290 millioner kroner. 

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.  

- Vi er meget tilfredse med at rapportere om solid vækst i vores forretning på trods af Covid-19-krisen. Vi forventer også, at forretningsaktiviteterne vil vokse betydeligt i 2021, siger Knud Erik Andersen, administrerende direktør for European Energy.

European Energy forventer at igangsætte byggerier af sol- og vindenergikapacitet over hele verden på mere end én GW i 2021 og tilslutte 750 MW til elnettet.

I 2021 forventer European Energy at nå et driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 595 millioner kroner og et nettoresultat før skat på ca. 372 millioner kroner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125