23948sdkhjf

Jysk elektrolyse-producent lander udenlandsk rammeaftale

Green Hydrogen Systems, der fremstiller elektrolyseanlæg, som omdanner vindenergi til brint, har lavet en rammeaftale med franske Lhyfe og leverer som det første et elektrolyseanlæg til Lhyfes pilotanlæg i Bouin.

- Lhyfe er en ægte leder i Europas nye brintøkonomi og den kommende grønne omstilling. Vi deler deres vision om en brintdrevet grøn fremtid, og vi ser frem til at arbejde sammen med dem i Bouin og andre steder i hele Europa, siger Green Hydrogen Systems CEO, Sebastian Koks Andersen i forbindelse med offentliggørelsen af rammeaftalen.

Lhyfe:

Lhyfe blev grundlagt i 2017 og har hovedkontor i Nantes. Virksomheden producerer og sælger grønt brint til kommuner, industrianlæg og tankstationer.

Lhyfes Bouin-anlæg, der ligger ud til den franske vestkyst og Biscayen består af elektrolyseanlæg, der er direkte forbundet med vindmølleparker og producerer 300 til 1000 kilo brint om dagen. Og hos Lhyfe ser man frem til at samarbejde med danske Green Hydrogen Systems (GHS).

- Vi stræber altid efter at levere den bedst mulige løsning til et givet sted. For vores anlæg på Bouin var Green Hydrogen Systems anlæg det bedste værktøj til dette projekt. Vi ser frem til at arbejde med GHS i Bouin og andre steder i de kommende måneder og år, siger Matthieu Guesné, der er administrerende direktør for Lhyfe.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11