23948sdkhjf

Nedlukninger og restriktioner giver mindre CO2-udslip i år

Det globale CO2-udslip forventes at være 34 milliarder ton. Det er et fald på 2,4 ton i forhold til sidste år.

Coronapandemien har ført til, at verdens samlede CO2-udslip i 2020 er faldet med syv procent.

Det viser nye beregninger fra forskningssamarbejdet Global Carbon Project ifølge nyhedsbureauet AP.

Det globale CO2-udslip fra fossil energi forventes i år at være omkring 34 milliarder ton. Det er et anslået fald på 2,4 milliarder ton sammenlignet med sidste år, skriver AP.

Ifølge forskere skyldes faldet hovedsageligt, at folk har holdt sig hjemme og rejst mindre med bil og fly. Det forventes derfor også, at udslippene vil stige igen, når pandemien er ovre.

- Selvfølgelig er en nedlukning ikke måden at håndtere klimaforandringerne på, siger en forfatterne bag undersøgelsen Corinne LeQuere, der er klimaforsker ved University of East Anglia.

En anden af forfatterne bag mener dog stadig, at beregninger kan vække optimisme fremover.

- Jeg er optimistisk omkring, at vi som samfund er blevet klogere på, hvad der kan hjælpe med at mindske udledningen fremover, siger Chris Field, der er direktør for Stanford Woods Institute.

Faldet er størst i USA og EU med henholdsvis 12 og 11 procent. I Kina ser CO2-udslippet ud til at være faldet 1,7 procent.

Dette skyldes, at Kina havde en tidlig nedlukning og en mindre anden bølge af pandemien. Dertil udleder Kinas industrielle sektor mere end andre lande, og industrien er knap så afhængig af transport.

Hvis målene i Parisaftalen om at holde den globale opvarmning på under to grader frem til 2050 skal nås, er der behov for en årlig reduktion på mellem en og to milliarder ton CO2 om året i dette årti.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094