23948sdkhjf

Nye energiprojekter på vej

Separatkloakering

Hedensted Byråd har besluttet at sende forslag til tillæg 35 til spildevandsplanen i høring. Tillægget er udarbejdet for at bane vej for separatkloakering af den sydlige del af Tørring Syd samt for etablering af to regnvandsbassiner.

Belysning

Den eksisterende belysning på skolerne i Ishøj skal udskiftes til energibesparende LED-belysning, og Ishøj Byråd har anlægsbevilget 3,2 mio. kr. til formålet.

Belysningen på skolerne i Ishøj Kommune består overvejende af ældre belysning. Med moderne LED-belysning vil energiregningen og CO2-udledningen reduceres. Projektet involverer Vejlebroskolen, Ishøj Skole, Vibeholmskolen samt udvalgte dele af Gildbroskolen.

Opgaven udbydes som fag entreprise til primært lokale elektrikere. Arbejdet skal udføres næste år.

Vandværk

Fjelstrup Vandværk ønsker at opføre et nyt vandværk med tilhørende mandskabslokaler og parkeringspladser på adressen Fjelstrup Landevej 43, 6100 Haderslev, hvilket Udvalget for Plan og Miljø i Haderslev Kommune netop har givet landzonetilladelse til.
Det gamle vandværk på grunden vil blive fjernet, hvorefter der opføres et nyt på 266 kvm. 
Solcelleanlæg

Vejen Kommune har modtaget en ansøgning fra lokale lodsejere om at igangsætte planarbejdet for etableringen af et solcelleanlæg på arealer placeret mellem Brørup og Holsted, nord for landsbyen Føvling.

Projektet kræver udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg, men inden dette arbejde sættes i gang, gennemfører kommunen en forhøring med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen.

Regnvandsbassiner

Assens Byråd har godkendt forslag til Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen og sendt det i høring.

Spildevandsplan 2018-2027 for Assens Kommune fastlægger, at fælleskloakerede områder i Haarby skal separatkloakeres. I forbindelse med projekteringsarbejdet har det vist sig, at der er behov for at udarbejde et tillæg til spildevandsplanen, som omfatter to nye regnvandsbassiner til forsinkelse og rensning af tag- og overfladevand. Tillægget omfatter desuden separatkloakering af det sidste fælleskloakerede opland i Verninge samt spildevandskloakering af 19 adresser i det åbne land.

Separering af regn- og spildevand er et led i ændringen af renseanlægsstrukturen for Assens Kommune, hvor det er besluttet, at alt spildevand skal afledes til et nyt renseanlæg ved Assens.

Pumpestation

Plan, Teknik & Miljø i Aabenraa Kommune arbejder på projektering af en sluse-pumpestation ved Mølleåens udløb. Projektet er det højest prioriterede tiltag i den fremtidige klimasikring af Aabenraa Midtby. Projektet gennemføres i samarbejde med Arwos.

I henhold til investeringsoversigten 2021 - 2024 frigives midler til anlægsprojektet i 2021, men for at sikre fremdrift i projektet, der har en stram tidsplan, ønskes en del af rådighedsbeløbet fremrykket fra 2021 til 2020, hvilket Aabenraa Byråd har godkendt.

Der er afsat et rådighedsbeløb på 33 mio. kr. til projektet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078