23948sdkhjf

Kritiker tilfreds med fyring af forsynings-direktør

Torsdag valgte Hillerød Forsynings bestyrelse at fyre administrerende direktør Søren Støvring. 

Fyringen kom efter en lang række sager, der har belastet Hillerød Forsyning. Sager om lønpakker, firmabilsordningerne i ledelsen, en glemt rabat på 500.000 kroner for kontormøbler samt politianmeldelser, skriver SN.dk.

En del af kritiken er kommet fra Gadevang-borgeren Rasmus Visby, der i flere måneder har søgt aktindsigt og undersøgt forsyningens økonomi til bunds. 

Hillerød Forsyning valgte tidligere på året at politianmelde Rasmus Visby, hvorefter denne valgte at politianmelde forsyningsselskabet for en falsk anmeldelse. Begge sager er blevet henlagt af politiet - hvilket har fået Rasmus Visby til at klage til Statsadvokaten. 

Fyringen af først affaldsdirektør Peter Maltha i august og nu Søren Støvring falder i god jord hos Rasmus Visby.

- Jeg er tilfreds med, at de to direktører, der står bag politianmeldelsen, ikke er i Hillerød Forsyning længere. Det undrer mig, at fyringen af Søren Støvring ikke er sket før. Men Klaus Markussen (bestyrelsesformanden, red.) har også spillet en rolle, og bestyrelsen har været det bekendt, så jeg synes stadig, at der er nogle, der mangler at tage et ansvar. Det savner jeg, siger Rasmus Visby til SN.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079