23948sdkhjf

Covid-19 udsætter udskiftningen af vandmålere i Viborg

Energi Viborg er i gang med at udskifte vandmålere hos forbrugerne. 

Nu har Covid-19 for anden gang forsinket projektet. 

Energi Viborg indgik i december 2019 en aftale med Kamstrup om levering og udskiftning af målerne. Til udskiftning af målerne har Kamstrup et samarbejde med Kemp & Lauritzen. 

Tidligere på året meldte Energi Viborg ud at projektet var blevet forsinket på grund af coronakrisen, men at selskabet forventerede at udskiftningen af målerne ville komme til at foregå fra primo maj 2020 til medio marts 2021. 

Nu er projektet altså yderligere udskudt. 

- Vi er desværre blevet nødsaget til at udsætte udskiftningen af vandmålere i Viborg til efter nytår. Baggrunden er den corona-relaterede nedlukning af flere nordjyske kommuner, der rammer arbejdskraften hos vores leverandør, Kamstrup, skriver Energi Viborg på sin hjemmeside. 

- Det er selvfølgelig brandærgerligt, at vi er nødt til sætte projektet på pause, men som alle andre må vi indrette os efter de officielle retningslinjer i forbindelse med den nye corona-situation i Nordjylland, siger afdelingschef i Energi Viborg Vand, Mogens Brems Knudsen.

Foreløbigt er udskiftningen stillet i bero resten af året.

Energi Viborg udskifter i alt 16.000 målere over tre etaper. Etape 1-3 til er gennemført så det drejer sig om etape fire og fem, hvoraf en del af etape fire var gennemført, da de nye restriktioner ramte. 

Energi Viborg forventer at have de sidste målere installeret med udgangen af april 2021.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125