23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Schouw & Co. opjusterer med 50-100 mio.

Fjerde kvartal af 2011 blev så positivt for koncernen bag Xergi, at Schouw & Co. nu opjusterer forventningerne med op mod 100 mio. kr.

I koncernens delårsrapport for 3. kvartal 2011, som blev udsendt den 3. november 2011, øgede Schouw & Co. forventningerne til årets resultat af primær drift (EBIT) i virksomhederne BioMar, Grene, Hydra-Grene og Martin Professional, mens forventningerne til EBIT i Fibertex Personal Care, Fibertex Nonwovens og Xergi blev reduceret.

Læs:

Xergi nedjusterer efter 3. kvartal

Forventninger til EBIT hæves

Baseret på de første indrapporterede tal, som ikke er revideret, kan det imidlertid udledes, at der i virksomhederne Grene, Hydra-Grene og Martin Professional er et EBIT i 2011, som er lidt bedre end de udmeldte forventninger, mens EBIT i Fibertex Personal Care, Fibertex Nonwovens og Xergi forventes at ligge inden for rammerne af de udmeldte forventninger.

På den baggrund forventer Schouw & Co. nu, at det samlede EBIT i 2011 i den endelige opgørelse vil ligge i størrelsesordenen 640 mio. kr. mod tidligere forventet 540-590 mio. kr.

Schouw & Co. offentliggør som planlagt sin årsrapport for 2011 den 8. marts 2012.

Fakta: Schouw & Co.

Schouw & Co. ejer BioMar (foder til industrielt fiskeopdræt), Fibertex Personal Care (nonwovens til hygiejne), Fibertex Nonwovens (nonwovens til industri), Grene (reservedele til landbruget og industrien), Hydra-Grene (hydraulik til industrien) og Martin (intelligent lys).

Herudover ejes 50% af Xergi (biogas) samt 49% af Incuba (venture).

Kilde: Schouw & Co.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web01