Det bliver Siemens, der skal projektere, konstruere og idriftsætte synkronkompensatoren, så den er klar til drift i foråret 2013. I alt er der tale om en investering på 175 mio. kr. Det skriver Energinet.dk på sin hjemmeside.
Synkronkompensatoren er dels indkøbt for at understøtte den elektriske spænding på Sjælland i takt med, at flere kraftværker lukker, og dels er den købt for at være klar til den fremtidige drift af jævnstrømsforbindelserne mellem henholdsvis Øst- og Vestdanmark samt Østdanmark og Tyskland.
Synkronkompensatoren er den første af sin art på Sjælland.