23948sdkhjf

ARC sender milliard-ansøgning til innovationsfond

Torsdag blev en travl dag for ARC Amager Ressourcecenters direktør Jacob H. Simonsen. 

Først stod den på en skitur med Østrigs EU-minister Karoline Edtstadler - efterfølgende fik han lige skibet en ansøgning på 1 milliard kroner til EU Innovationsfond afsted.

Amager Bakke skal være CO2-neutral i 2025. Det kræver sit. Blandt andet et fuldskala CO2-fangstanlæg. 

Derfor sendte ARC torsdag kl. 16.00 en ansøgning på op mod 1 mia. kroner til EU's innovationsfond for at søge midler til finansiering af et fuldskala CO2-fangst anlæg.

Inden Jacob Simonsen dog kom så langt som at trykke på send-knappen, skulle han lige agere vært for den østrigske EU-minister Karoline Edtstadler, der gæstede bakken. Hun prøvede blandt andet kræfter med Amager Bakkes pister - men hørte også nærmere om Jacob H. Simonsens planer for et CO2-neutralt forbrændingsanlæg. 

På vej mod 2025

ARCs CO2-fangst-anlæg ventes at kunne stå klar i 2025, hvis altså regeringen baner vejen med de fornødne rammevilkår. 

Derudover er projektet altså afhængig af støtte

Hvis EU Innovationsfond imødekommer ansøgningen på en milliard, vil det kunne dække 60 procent af udgifterne til etableringen og driften i de første ti år vil være sikret. 

ARC har i forvejen hentet 30 millioner kroner i støtte fra EUDP til sit testanlæg for CO2-fangst.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156