23948sdkhjf

Tvis investerer 90 millioner i to nye kunder og 1700 forbrugere

Jelling Varmeværk og Bredsten Balle Kraftvarmeværk har netop indgået en ny aftale med TVIS. 

Værkerne skal via en 20,7 kilometer fjernvarmeledning, tre pumpestationer og tre vekslerstationer fremover modtage det varme vand fra Tvis i stedet for selv at producere det.

Tvis investerer ca. 90 millioner kroner i projektet, som omfatter etablering af transmissionsledning fra Tvis' system i Vejle, inklusive pumpestationer og vekslerenheder. De første cirka 6,5 km af ledningen er fælles og herefter etableres der separate ledninger til de to byer. 

Solen fortsætter

Når de 630 fjernvarmeforbrugere i Bredsten Balle og 1052 forbrugere i Jelling modtager varmen fra TVIS, bliver det med en væsentligt reduceret CO2-udledning på 93 procent. 

For begge selskabers vedkommende betyder aftalen også at større produktionsenheder ikke længere skal anvendes – men at man holder fast i de solpaneler, der i dag og i fremtiden skal stå for en trediedel af varmeforbruget hos henholdsvis Jelling Varmeværk og Bredsten Balle Kraftvarmeværk. 

- Det er afgørende i forhold til vores værdier, at varmeforsyningen til vores forbrugere er så grøn som mulig. Aftalen med TVIS bringer os så tæt på 100 procent grøn varme som praktisk muligt, fordi solpanel-anlægget naturligvis fortsætter sin produktion. Vi har arbejdet på denne aftale i næsten 10 år, også derfor er det en historisk dag for Jelling Varmeværk, hvor vi forener bæredygtighed med lavere priser og budgetsikkerhed. Samtidigt fjerner vi risici, der er forbundet med at have eget produktionsapparat. Som formand er jeg begejstret for aftalen, siger Frans Andersen, bestyrelsesformand ved Jelling Varmeværk og tilføjer: 

- Forenklet betyder det, at Jelling Varmeværk i fremtiden får det varme vand leveret i stedet for selv at fremstille det. Jelling Varmeværk fortsætter således som et selvstændigt varmeværk. Solpanelanlægget fortsætter naturligvis sin produktion og kedelanlægget i Grønnegade bevares som spids- og reservelast, så byen aldrig vil gå kold.

Varmen fra Tvis kommer til at rulle i vandrørene hos forbrugerne ved de to varmeselskaber fra varmesæsonen 2021-2022.

Grøn omstilling i praksis

Tvis’ varme er baseret på overskudsvarme fra industri, spildevandsbehandling, affaldsforbrænding og kraftvarme produceret på biomasse. 

- Vi ser frem til et samarbejde med flere af Trekantområdets varmeselskaber om at udfase fossile brændsler. Vi vil meget gerne tilbyde fjernvarmen, hvor det er muligt og også gøre nye forbrugere opmærksomme på de økonomiske og miljømæssige fordele ved varme fra Tvis, siger Jørgen Nielsen, direktør i Tvis.

Tvis leverer varme til seks fjernvarmeselskaber, som forsyner 55.000 forbrugere i de fire kommuner. I september indgik selskabet en aftale med Vamdrup Fjernvarme, som er det syvende selskab.

Med Jelling Varmeværk og Bredsten Balle Kraftvarmeværk får TVIS ni kunder.

Over det næste år investerer TVIS i udvidelser af fjernvarmen i Kolding og i Vejle. 

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094