23948sdkhjf

MHI Vestas vil matche konkurrenternes kæmpemøller

I 2018 var MHI Vestas de første til at bryde 10 MW-grænsen, da man lancerede sin V164 10 MW-mølle. Siden er den dansk-japanske vindmølleproducent dog blevet overhalet af Siemens Gamesa, der har en 15 MW-mølle i pipelinen, og af GE, der har en 12 MW-mølle på vej.

Nu er Vestas dog snart klar med et modsvar, skriver Finans.dk.

CEO Philippe Kavafyan fortæller, at en ny mølle er på vej baseret på en ny platform. Både hvad angår rotorstørrelse og kapacitet kalder han den et ”betydeligt skridt opad”.

Ifølge MHI Vestas-bossen har man blandt andet skelet til Vestas’ EnVentus-platform, som er en modulbaseret vindmølle.

Philippe Kavafyan advarer dog mod at have et for entydigt fokus på MW-tallet, når det kommer til havvindmøller i og med, at større møller koster mange penge i udvikling.

- Det er vigtigt at have den største maskine, men også at eksistere i morgen. Hvis du ser på vores konkurrenter, tror jeg ikke, at alle helt har forstået pointen om, at det ikke er godt at tabe penge, siger han til Finans.dk.

Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE12482409/vestas-blaeser-til-kamp-om-havmoeller-nyt-supervaaben-paa-vej/?ctxref=forside

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.126