23948sdkhjf

Dansk Fjernvarme ser tilbage på et varmt 2011

Varmeåret 2011 har været cirka 10 procent varmere end normalt. Derfor har fjernvarmeforbrugerne kunnet spare cirka 780 kroner på varmeregningen.
Et normalår har 3112 såkaldte graddage, men året 2011 har ikke nær haft så mange kolde dage. Som året har udviklet sig, så slutter antallet af graddage formentlig på 2758. Altså 354 graddage færre end normalåret.

Det viser Dansk Fjernvarmes opgørelse af over varmeårets udvikling.

- Varmeåret 2011 har været godt for forbrugerne, fordi det ikke har været nødvendigt at skrue ekstra op for varmen. Nærmest tvært imod, siger teknisk konsulent Mogens H. Nielsen fra Dansk Fjernvarme.

Skærende kontrast til 2010
2011 står dermed i skærende kontrast til 2010, som var et rigtig koldt år med hele 3490 graddage. I 2010 var såvel januar som december ekstremt kolde måneder, hvor radiatorerne blev skruet op.

Den 26. december 2010 er dagen for den hidtidige produktionsrekord for fjernvarmeværkerne. Netop den dag, hvor der var absolut størst behov for varme, og folk eksempelvis oplevede talrige frosne vandrør.

For forbrugerne har det varme år 2011 udmøntet sig i en besparelse i størrelsesordenen 780 kroner for et såkaldt standardhus på 130 kvadratmeter. Et standardhus har normalt et forbrug på 18,1 MWh, men forbruget har været reduceret til 16,5 MWh i 2011.

Omvendt var det noget højere i 2010, hvor forbruget nåede op på 19,9 MWh.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094