23948sdkhjf

Ny gasmotor-ordre holder nordjysk anlægs-ekspert i form

- Så er den gal igen

Sådan skriver stifter og direktør i virksomheden Krebs A/S Morten Krebs i en mail til Energy Supply. 

Han hentyder til at den lille nye spiller på markedet for energianlæg endnu engang har landet en ordre. 

I starten af året løb der tre ordrer ind, mens der siden sommerferien er kommet yderligere tre til – plus det løse. 

Der er tidligere leveret varmepumper til blandt andet  Kongerslev Fjernvarme og installation af en elkedel til Horsens Fjernvarme. 

Denne gang er det Din Forsyning i Esbjerg, der skal have leveret en gasmotor til sit Renseanlæg Øst. 

- Vi blev spurgt om vi havde lyst til at byde på opgaven og det kunne vi naturligvis ikke sige nej til. Jeg har arbejdet med gasmotorer i de sidste 25 år og syntes det var en teknisk spændende opgave, oplyser Morten Krebs. 

Gasmotoren kan producere 330 KW el og ca. 500 KW varme. Den strøm, der produceres på gasmoteren, sælges til elnettet, mens varmen overvejende bruges i rådneprocessen. Den overskydende varme anvendes i fjernvarmenettet.

I tråd med strategien

Opgaven hos Din Forsyning er fuldstændig i tråd med strategien, fortæller Morten Krebs. 

- Vi vil gerne kunne levere gasmotoranlæg og være de bedste til det, og man kan sige at denne ordre holder os i form, siger Morten Krebs. 

Gasmoteren leveres i samarbejde med Jenbacher i Hinderup og skal produceres på Krebs’ værksted i Haverslev. Anlægget monteres i Esbjerg først i det nye år. 

Kræver nyansættelser

Med denne nye ordre følger behovet for mere arbejdskraft. Morten Krebs bliver nødt til at mande op for at kunne følge den gode udvikling. 

Han søger en projektleder samt en smed til værkstedet i Haverslev. 

Morten Krebs har tidligere sagt at han venter at runde de ti ansatte med udgangen af 2020. Det mål når han snildt, hvis det altså lykkes ham at finde både en projektleder og en smed. 

Opgaven i Esbjerg løber op i en pris på 3,7 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125