23948sdkhjf

Nordjysk vindmølle tæt på at løbe løbsk

Torsdag afspærrede Nordjyllands Beredskab et område omkring en vindmølle på Øland nordvest for Aalborg. Det skriver Nordjyske.dk.

Møllen kørte nemlig stærkere, end den burde, og beredskabet vurderede derfor, at det var uforsvarligt at gå tæt på møllen.

Per Therkildsen fra PJT Vindmølleservice i Østervrå forklarede til Nordjyske, at møllen kørte med 60 omdrejninger i minuttet mod de normale 42, men at flapsene på vingerne hindrede den i at løbe løbsk.

- Der er tale om en vindmølle fra midt 80’rne - samme type, som tidligere er løbet løbsk på Mors. Så bremserne er nok ikke så gode, som de laver dem i dag. Men møllerne, der er ejet af GK Energi i Nibe, er også planlagt nedtaget i den nærmeste fremtid, fortalte Per Therkildsen til Nordjyske.

Møllen blev standset, da vinden løjede af hen på aftenen.

Originalartikel: https://nordjyske.dk/nyheder/jammerbugt/vindmoelle-loebet-loebsk-den-koerer-som-vinden-blaeser/7088473c-318d-4b28-ba87-071b5d85faaf

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204