23948sdkhjf

Borgerrepræsentationen i København vil undersøge udfasning af biomasse inden 2030

I sidste uge vedtog et flertal uden om Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation at undersøge muligheden for at lave en plan for udfasningen af biomasse i energiforsyningen i København inden 2030. 

Det skriver Klimamonitor ifølge Dansk Fjernvarme.

På mødet i torsdags blev det foreslået

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen og øvrige relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling, der belyser mulighederne for at opstille en plan for, at kommunen kan arbejde hen imod at udfase træbaseret biomasse som primær energikilde i fjernvarmen i Københavns Kommune senest i 2030 og dermed bidrage til en energipolitik, der fremmer grønne, klimaneutrale og naturvenlige energiløsninger på alle politiske og forvaltningsmæssige niveauer,
  2. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen og øvrige relevante forvaltninger, i dialog med interessenter som miljøorganisationer og forskere, at udarbejde et forslag til politisk behandling, der belyser mulighederne for senest i 2022 at stille krav til virksomheder, der leverer energi til Københavns Kommune som geografisk enhed, om at den træbaserede biomasse anvendt i energiforsyningen tager størst mulige hensyn til biodiversitet, natur og klima. 

Frie Grønne, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Alternativet, Konservative og Danske Folkeparti stemte for forslaget.

Læs mere om Hofors reaktion på forslaget

Læs også: Hofor: Udfasning af biomasse inden 2030 vil kræve teknologispring

Motiveringen for forslagene

Forslagene var stillet af løsgænger Niko Grünfeld. Han argumenterer for en udfasning med usikkerhed om biomasse. 

- Desværre tyder alt på, at antagelsen om biomasse som klimaneutral, grøn energi er særdeles tvivlsom. Brugen af importeret biomasse er problematisk, da det ikke automatisk kan antages, at biomassen i praksis er CO2-neutral, som påpeget af bl.a. 800 forskere i et åbent brev til Europa-Parlamentet i 2018 og senest i Information af EU’s videnskabsakademi (EASAC), der er et uafhængigt ekspertorgan sammensat af forskere fra næsten alle EU-medlemslande samt Norge og Schweiz, fremgår det af motiveringen bag forslagene. 

Han peger på at København bør hente inspiration i Aalborg, hvor det er besluttet at biomasse ikke bør indgå i kommunens energiforsyning. 

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078