23948sdkhjf

Politianmeldt elselskab undersøger alvorlige beskyldninger

I sidste uge kom det frem at Ewii havde valgt at politianmelde elselskabet Velkommen. Årsagen er, at Ewii stadig oplever, at elsælgere på vegne af Velkommen bruger beskidte tricks og forsøger at snyde Ewiis kunder til at skifte selskab. 

Det er alvorlige beskyldninger, som bestyrelsesformand for Velkommen Henrik Bech-Hansen vil få undersøgt nærmere. 

Det skriver han i en mail til Energy Supply. 

Det er ellers lidt af en ilddåb han har fået som bestyrelsesformand. Han indtog posten i sidste uge.

- Jeg er netop tiltrådt som bestyrelsesformand for Velkommen A/S for tre dage siden, og jeg er således ved at sætte mig ind i virksomheden. Jeg kan på nuværende tidspunkt oplyse dig om, at vi er i gang med at undersøge de alvorlige beskyldninger og har således taget kontakt til vores konkurrent Ewiis adm. direktør for at drøfte selskabets påstande, skriver han i mailen. 

Opsagt flere selskaber

For Henrik Bech-Hansen gælder det om at drive en professionelt funderet virksomhed med glade og tilfredse kunder. 

- I den sammenhæng skal det i øvrigt nævnes, at vi tager kraftig afstand fra nogle af de metoder, som jeg har forstået, at enkelte af vores nu tidligere telemarketing-underleverandører har benyttet. Som konsekvens har vi opsagt flere af dem og indskærpet kraftigt overfor de andre, skriver han i mailen. 

 Det er tredje gang på et år, at Velkommen er blevet politianmeldt.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094