Klimakriger fortsætter i det grønne spor
Hvis man siger Connie Hedegaard, er der stor sandsynlighed for, at man som det næste siger klima.
Det tidligere folketingsmedlem, den tidligere kronprinsesse for De Konservative og den tidligere kendte journalist fylder den 15. september 60 år.
Hedegaard er et af Danmarks mest kendte ansigter i europæisk og international politik.
Efter at hun i 2004 blev dansk miljøminister og siden klima- og energiminister, har Hedegaard udviklet sig til en af de absolutte frontfigurer i kampen mod global opvarmning.
I dag er hun blandt andet bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito, og klimavejen har efterhånden defineret Hedegaards arbejdsliv.
I 2009 var hun formand for FN's klimatopmøde i København, COP15. Topmødet blev Hedegaards sidste bedrift som dansk minister.
Hun fortsatte klimakampen fra Bruxelles, hvor hun med egne ord fik "et ønskejob" som EU's første klimakommissær. Den post havde hun fra 2010 til 2014.
Hedegaard er kendt for at være retorisk stærk og have en ligefrem og kompromisløs stil. Det har været med til at give hende stor folkelig popularitet og omfattende medieomtale i Danmark.
Som politiker var hun i mange år betragtet som det store håb for De Konservative.
Hun blev første gang valgt ind i Folketinget i 1984. Men tilbage i 1990 vendte hun ryggen til en politisk kometkarriere på Christiansborg for i stedet at blive journalist på Berlingske Tidende. Ganske opsigtsvækkende.
For på det tidspunkt havde Hedegaard kørt sig selv i stilling som politisk ordfører og konservativ kronprinsesse.
Journalistkarrieren bragte hende også forbi DR som chef for Radioavisen og studievært på DR2's Deadline.
I 2004 blev hun ringet op af den daværende konservative partileder, Bendt Bendtsen. Han manglede en ny miljøminister i VK-regeringen. Hedegaard takkede ja og var tilbage i dansk politik. Men i 2010 sagde hun farvel igen. Endegyldigt, sagde hun. Det udsagn holder fortsat.
Det politiske farvel i 2010 blev modtaget med skuffelse i det konservative bagland. Her havde mange Hedegaard som en mulig løsning på den flerårige vælgerkrise hos De Konservative. Formand for partiet blev hun dog aldrig, selv om snakken gik i baglandet.
Hun var som politiker ikke altid let at arbejde sammen med. Blandt andet havde hun til tider nemmere ved at finde venner i oppositionens lejr end hos regeringskollegerne i Venstre og støttepartiet Dansk Folkeparti, hvor Hedegaard blev betragtet som værende stædig, ærekær og krævende.
Connie Hedegaard var af mange politiske kommentatorer spået til at skulle overtage posten som udenrigsminister efter veteranen Per Stig Møller (K). Men med posten som klimakommissær i EU fik hun mulighed for at fortsætte det internationale klimaarbejde, og partifællen Lene Espersen blev udenrigsminister.
/ritzau/
