23948sdkhjf

Scan-Tronic runder de 4.000 iltmålere

Scan-Tronic ser aldrig sit produkt installeret hos slutbrugeren – ikke desto mindre runder man nu serienummer 4.000 for sin iltmåler til kedelindustrien.
Det kræver en vis portion sikkerhed og et gennemprøvet produkt at have succes, når man aldrig kommer ud og ser sit produkt i funktion hos slutbrugeren.

Det er tilfældet for virksomheden Scan-Tronic i Hadsten, der siden firserne har leveret iltmålere til anerkendte kedelproducenter verden over.

Her fortæller direktør og ejer Hans Peter Hansen om, hvordan det er at leve livet i det skjulte, om at sende sit produkt ud i alle fire verdenshjørner og om virksomhedens nye strategi.

Lille & anonym
- Vi har en iltmåler - hvor seneste variant hedder OC 2010 - som hastigt nærmer sig eksemplar nr. 4000 og som er udbredt over hele verden - vores eksportandel er 60% - men samtidig fører vi en meget anonym tilværelse, fortæller Hans Peter Hansen, hvis kunder er kedelfabrikker, der udstyrer deres kedler med måleren, inden kedlen sendes ud i verden.

- Selv vores kunder her i landet ved dårligt nok, at iltmåleren kommer fra os, den leveres typisk sammen med eltavlen, der også kommer fra en underleverandør, siger Hans Peter Hansen, der nu benytter den lidt alternative runde fødselsdag til at gøre opmærksom på sin eksistens.

Fra Philippinerne i øst…
At Scan-Tronics eksportandel er på 60% betyder også, at iltmåleren kommer vidt omkring.

- Den østligst kendte installation er en rismølle på Philippinernes hovedø, den sydligste er i nærheden af Sao Paulo i Brasilien, den vestligste er et eller andet sted i Mexico og den nordligste i Skeleftelå i nordsverige, fortæller Hans Peter Hansen, der driver virksomheden alene.

Derfor har han heller ikke mulighed for at drage ud i verden og se sin iltmåler i aktion.

- Det kræver, jo at vi stoler på vores produkt, at jeg er 100% sikker på, at det fungerer, siger han.

Han producerer i princippet selv, men med stor hjælp fra underleverandøren Styromatic, der har til huse i Århus. Det samarbejde er ganske nyt og er kommet i hus efter Styromatic overtog aktiviteterne i randersvirksomheden T&O Stelectric, der oprindeligt var Scan-Tronics samarbejdspartner.

Ny strategi skal gøre Scan-Tronic kendt
Indtil videre har Scan-Tronic, som nævnt, levet en stille og anonym tilværelse. Nu vil Hans Peter Hansen bruge lidt flere ressourcer på at markedsføre sig og erobre nye markeder - ikke mindst det herhjemme.

- Vi har været for lidt aktive med at profilere os selv. Ordrerne er jo kommet af sig selv - også den seneste fra Serbien, men jeg har jo gjort det, som jeg kunne nå. Det har jo hidtil været en enkeltmandsvirksomhed, men med en ekstra person ansat, så skal jeg ud og profilere mig, understreger han.

Scan-Tronic har indtil videre fokuseret meget på BRIK-landene, men er netop i gang med at planlægge en besøgsrække i Malaysia og Indonesien sammen med eksportrådet. Og så håber han, at der med denne artikel skabes en smule fokus på virksomheden og iltmåler nr. 4.000.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078