23948sdkhjf

CFO forlader jysk vand-virksomhed

Waturu Holding, der er holdingselskab for selskaberne Waturu, Aquaturu og Watgen Medical, skal ud at lede efter en ny finansdirektør, en såkaldt CFO.

Det står klart efter, at nuværende CFO Michael Nørgaard har valgt at tage sin opsigelse.

Waturu udvikler teknologi til rensning af vand i blandt andet ejendomme og fiskeopdræt. 

Det fremgår af en selskabsmeddelelse fra Waturu Holding.

Nørgaard fortsætter i stillingen ind til senest udgangen af november, oplyser selskabet.

I følge Michael Nørgaards profil på Linkedin har han været ansat i Waturu siden januar 2019.

Jagten på en ny

Waturu Holding har allerede sat gang i processen for at finde en ny CFO.

- Der er iværksat en proces for at finde en erfaren kandidat, der kan begå sig internationalt i rollen som CFO på koncernniveau. Vi takker Michael Nørgaard for indsatsen og ønsker ham held og lykke fremover, fremgår det i selskabsmeddelelsen.

Om Waturu Holding A/S

  • Waturu Holding A/S er en Vejlensisk Greentech-virksomhed, som udvikler innovativ vandteknologi til opvarmning eller behandling af vand. Fokus er at sikre bakteriefrit vand samt nedsætte vand- og energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand i ejendomme og dermed sikre CO2- besparelser.
  • Waturu Holding A/S er hovedaktionær i medico selskabet Watgen Medical A/S samt i teknologiselskabet Aquaturu A/S.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093