23948sdkhjf

KL klar til at lave dødsliste over forbrændingsanlæg

Da den nye affaldsaftale kom på plads før sommeren, var det samtidig dødsstødet til en lang række af landets forbrændingsanlæg.

- De værker, som forurener mest og er mindst effektive, skal lukkes. Hensigten er, at kapaciteten bliver tilpasset den mængde affald, som kommer i fremtiden. Det fører til mindre forbrænding og dermed mindre CO2-udledning, lød det i forbindelse med offentliggørelsen af aftalens indhold. 

Dengang gav parterne bag aftalen Kommunernes Landsforening (KL) et halvt år til at få udarbejdet den såkaldte ’dødsliste’.

Det kaldte næstformand i KL Martin Damm en håbløs opgave, da den er meget kompleks og ikke bare noget, der fikses en søndag formiddag. Han var endda på nippet til at sende opgaven videre. 

Men nu ar KLs bestyrelse besluttet at påtage sig opgaven. Det skriver Altinget og Dansk Fjernvarme.

Martin Damm siger nu, at listen godt kan være klar 1. januar, men ønsket er dog mere tid.

- Men vi har brug for en politisk proces bagefter over foråret. Vi skal ud at snakke med alle de her steder, og så skal vi beslutte det endeligt i KL’s bestyrelse inden sommerferien. Det er det ene, siger han og tilføjer:

- Det næste er, at dem, der skal lukkes, skal holdes økonomisk fri. Der er afsat en ramme på 200 millioner kroner, men det skal måske være større. Det kommer an på, hvor hurtigt man træder frem.

Udover de betingelser ønsker Martin Damm og KL også, at der etableres anvisningspligt, som sikrer, at de tilbageværende anlæg kan håndtere det affald, der er uden endedestination. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094