23948sdkhjf

Otte jyske forsyningsselskaber slår pjalterne sammen

Otte jyske forsyningsselskaber går sammen i et nyt fælles serviceselskab, der får hjemsted i Randers.

Serviceselskabet, der fra 1. september får navnet Forsyningsservice, får hjemsted hos Vandmiljø Randers.

Forsyningsservice er en fortsættelse af det allerede eksisterende selskab Shared, der blev etableret i 2014.

Vandmiljø Randers er ny i samarbejdet, der også tæller Favrskov Forsyning, Syddjurs Spildevand, Thisted Vand Service, Morsø Forsyning, Vesthimmerlands Forsyningsservice, Mariagerfjord Vand og Samsø Spildevand.

Formålet er at bidrage til økonomisk effektivisering og at skabe merværdi for ejerkredsen gennem rationel samdrift af en række relevante opgaver og ydelser.

Læs også: Fejl hos husejere i bydel får lort til at flyde ud i Gudenåen

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Drektør i Vandmiljø Randers Peter Christensen bliver direktør for Forsyningsservice.

- Gennem tæt samarbejde på udvalgte områder opnår vi stor-driftsfordele, som vi ikke kunne skabe alene. Og så er vi selvfølgelig stolte af, at Forsyningsservice vil være hjemmehørende i Randers, siger direktør i Vandmiljø Randers Peter Christensen, der også bliver direktør i Forsyningsservice. 

Stærk og spændende konstellation

Hos Favrskov Forsyning glæder direktør Sara Funch sig til det nye samarbejde. 

Læs også: Video: Så er renseanlæggets kedler i hus

- Det er en stærk og spændende konstellation vi sætter i verden, og vi ser frem til at udvikle samarbejdet i den nye ejerkreds. Alle selskaberne har samme behov, ønsker og muligheder, og når vi rykker sammen, kan vi skabe større kompetencer og en højere grad af professionalisme inden for udvalgte områder og ydelser, end hvad selskabernes størrelse egentlig berettiger til, siger hun. 

De primære ydelser i Forsyningsservice er udbud, indkøb og contract management. Derudover leverer selskabet ydelser og rådgivning inden for juridisk rådgivning, håndtering af persondata og arbejdsmiljø.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141