23948sdkhjf

Skrinlagt Mærsk-projekt sænker olieforventninger

En pause i Maersk Oils brug af CO2 i olieproduktionen får nu Energistyrelsen til at sænke forventningerne på området.
Energistyrelsen kommer til at sænke forventningerne til den samlede olieproduktion fra Nordsøen.

Det sker i kølvandet på en meddelelse fra Maersk Oil om, at projektet med brug af CO2 i olieproduktionen er indstillet på ubestemt tid.

- Vi vil næste sommer offentliggøre en ny prognose for fremtidens olieproduktion, og det vil indgå i vurderingen, at Mærsk har udskudt deres pilotprojekt i Nordsøen, siger Jan Harley Andersen, civilingeniør i Energistyrelsen, til Børsen.

Har regnet med CO2-skabt fremgang
Det er finanskrisen, der har fået Maersk Oil til at skifte mening om projektet, som ellers blev set som en redning for olieproduktionen på Nordsøen.

Det er simpelthen blevet for svært og dyrt at skaffe den C02, der er nødvendig, oplyser virksomheden, som heller ikke tør love, at projektet genoptages senere.

Energistyrelsen forventer en nedgang i produktionen af olie fra Nordsøen på syv procent fra 2010 til 2011 og på hele 35 procent frem mod 2015.

Herefter har man dog forventet en stigning især som følge af CO2-indpumpninger.

- Vi har indregnet nye teknologier i vores estimater for fremtidens olieproduktion fra Nordsøen. Her udgør brugen af CO2 hovedparten af de nye teknologier, vi venter, vil blive taget i brug, siger Jan Harley Andersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111