23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danmarks første brintlandsby forsinkes

Tekniske problemer med brintanlæggene forsinker etableringen af Danmarks første brintlandsby på Lolland. Indtil videre er der installeret 5 brintanlæg.

Det er landsbyen Vestenskov, der tilbage i 2008 kom på det internationale landkort med planerne om at etablere verdens første brintlandsby. Ideen var at bruge overskydende strøm fra vindmøller til produktionen af brint, der så skulle producere el og varme til beboerne, skriver Ingeniøren.

I første omgang skulle fem huse udstyres med et brintanlæg, og efter planen skulle yderligere 30 anlæg komme til i 2009. På sigt skulle 10.000 husstande i region Sjælland have et brintanlæg.

De fem første anlæg er installeret - men så er det også blevet derved.

Teknologiske problemer bremser vokseværk

Det er teknologiske problemer, der har udsat brintbyens vokseværk. Mange af de største udfordringer har dog vist sig at være lavteknologiske.

- For eksempel frøs udstødningerne på anlæggene til under isvinteren, og det betød, at de ikke kunne køre, fortæller Laila Grahl-Madsen, fra IRD Fuel Cells, der leverede de første fem anlæg.

Samtidig har kommunikationen været et problem. Anlæggene er koblet på central overvågning via et modem, og her er forbindelsen enkelte gange gået, hvilket får anlægget til at lukke ned. Derudover har der været problemer med brændselscellernes levetid, suppleret med en række andre ikke-anlægs-relaterede problemer.

Fortrøstningsfuld efter fejl

Til trods for de mange fejl er parterne i projektet Seas-NVE, IRD Fuel Cells og Nakskov kommune fortrøstningsfulde og fastslår, at man har lært meget i processen. Og så tror man stadig på projektet.

- Jeg vil sige det på den måde, at der er rigtig mange ting der var gået godt , men også ting der gik mindre godt. Alt i alt har det været utrolig lærerigt, lyder det fra Laila Grahl-Madsen, IRD Fuel Cells, der glæder sig til næste skridt, hvor 35 huse i Vestenskov udstyres med et brint-anlæg.

Målet er som nævnt at skabe en hel brint-egn med godt 10.000 installerede anlæg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142|