Klumme: Smart energisystem
Et smart energisystem består dels af mere integration på produktionssiden mellem energiformerne, og dels af bedre indblik i forbrugssiden.
Danmarks energisystemer omfatter elnettet, gasnettet og fjernvarmenettet. Fleksibilitet ift. energikilder udelukker til dels gasnettet, der dog kan anvendes til både naturgas og biogas. Fleksibilitet ift. forbrug udelukker elnettet, mens både gaslagre og varmelagre kan forskyde forbrug og produktion i forhold til hinanden, så man reducerer behovet for spidslastproduktion, og dermed reducerer investeringer i spidslastkapacitet.
Med målet i ”Vores Energi” om at halvdelen af elforbruget i 2020 skal komme fra vindmøller står det danske energisystem overfor store udfordringer. Disse kan til dels løses ved at styre elforbruget (smart grid), men endnu smartere ved at lade de forskellige dele af energisystemet spille sammen – så vi får et smart energisystem.
Udvikling af samspillet mellem de forskellige energiformer gennem fokus på integration og fleksibilitet er hovedbudskabet i en strategi for forskning, udvikling og demonstration inden for fjernvarme, som aktører i fjernvarmebranchen er ved at lægge sidste hånd på, og som præsenteres til januar.
Udviklingsaktiviteter kræver stabil finansiering, her vil en energi PSO (PSO, public service obligation) være en mulighed. Hidtil er det elforbrugerne der via elregningen har betalt til den nuværende PSO-ordning. Denne har også været til gavn for fjernvarmerelaterede projekter, men det vil være rimeligt, hvis alle energiforbrugere bidrager til udviklingen af et mere og mere integreret energisystem.
Smart energiproduktion – samfundets prioriteter
Samfundet har behov for den samfundsøkonomisk bedste løsning på energiforsyningen. Fjernvarme kan ved sin fleksibilitet og integration med øvrige energiformer bidrage til at dette er muligt, selv i en tid, hvor det ikke er givet, hvilke energiressourcer der skal anvendes i fremtiden. Regeringens oplæg ”Vores Energi” fra november 2011 indeholder en række initiativer, som vil 1) begrænse udledningen af drivhusgasser 2) begrænse anvendelsen af fossile brændsler og øge VE-andelen og 3) reducere bruttoenergiforbruget.
Fjernvarme er en energiinfrastruktur, der kan bidrage til at opnå alle disse mål; kraftvarmeproduktion vil fortsat være væsentlig for at have en høj energieffektivitet, men anvendelsen af forskellige former for VE som fx geotermi, solvarme og biomasse vil få større og større betydning. Endelig kan fjernvarme gøre det muligt at anvende energiressourcer, der i dag spildes – det kan fx være spildvarme fra industrien, der via varmepumper (fx drevet af vindmøllestrøm) kan udnyttes i fjernvarmesystemet. Anvendelsen af varmepumper i fjernvarmesystemer er et eksempel på, hvordan fjernvarmesystemet ved at anvende el, kan bidrage til at balancere elsystemet (der i højere og højere grad baseres på vindmølleel).
Fjernvarme har potentiale til at komme med væsentlige bidrag til alle disse områder. Det er samtidig vigtigt at der etableres øremærkede midler til udvikling af fjernvarme, for at sikre kontinuitet i udviklingen.
Smart energiforbrug – fokus på kunden
Krav om energibesparelser medfører ønsket om at gøre kunden bevidst om sit energiforbrug, for på den måde at ændre adfærden hos kunden, og få kunden til at foretage forbedringer af sit system.
Fokus på kunden indebærer at forsyningsarterne el, vand og varme koordinerer deres kommunikation til deres fælles kunde, så kunden nemt kan danne sig et overblik over sit forbrug – hvad enten det drejer sig om el, vand eller varme. En sådan koordineret indsats vil samtidig indebære synergier, da omkostningerne ved investeringerne kan fordeles mellem forsyningsarterne.
En fordel ved fjernaflæsning er umiddelbart bedre service til kunden. Men de største fordele er bedre driftsovervågning (tidlig identificering af lækager) og kunderådgivning (m.h.p. forbedring af kundernes anlæg).
Intelligente målere rummer også muligheder for at give kunden et intelligent hjem, hvor forbrug kan styres og fx bevægelsessensorer kan anvendes til både at styre energiforbrug og til alarm. Der er således mulighed for at skabe noget merværdi for kunden.
Perspektivet på sigt er at cirklen sluttes, så det smarte energiforbrug kobles til den smarte energiproduktion. At kunden får opfyldt sine energibehov på en for samfundet bedst mulig måde – dvs. ift. samfundsøkonomi, klima, forsyningssikkerhed og beskæftigelse. Det hele sker automatisk, givet nogle parametre som kunden på en nem måde har indflydelse på.
