23948sdkhjf

Mega-møller: Kirken sagde ok, nu skal borgerne høres

Randersfirmaet Wind Estate planlægger at opføre fem store møller ved Skudsigvej ved Skærum. Møllerne placeres nær kommunegrænsen mellem Frederikshavn og Hjørring. De 150 meter høje konstruktioner bliver dermed meget synlige i dele af den nye Naturpark Tolne.

Planerne om mølleparken var fremme allerede for to år siden, men først nu er Wind Estate klar til at gå ud med planerne i en foroffentlighedsfase, hvor interesserede kan kommentere planerne.

Den mellemliggende periode har været brugt til blandt andet at afklare, om Aalborg Stift ville gøre indsigelse på grund af den visuelle påvirkning af omgivelserne ved de tre kirker i Skærum, Tolne og Lendum. Stiftet har nu tilkendegivet, at det ikke gør brug af sin vetoret.

Men der er andre forhindringer, som kan stoppe etablering af møller.

Naboprotester er den hyppigste. Ved Skærum har møllefirmaet sikret sig køberet til tre stuehuse, som ligger inden for en kritisk grænse på 600 meter fra møllerne.

En anden risiko er beskyttede fuglearter. Sidste år faldt planer om møller ved flyvepladsen ved Ottestrup nær Hørby på grund af forekomsten af rød glente i området.

Glenten er en beskyttet art, og møller vurderedes at ville føre til adskillige døde glenter ved kollision.

Den foreslåede mølleparken ved Skærum er ikke med i den samlede mølleplanlægning, som Frederikshavn Kommune udarbejdede i 2012 og som førte til etablering af parker ved Sæby og Stenhøj. Siden er der ikke kommet flere til.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109