23948sdkhjf

En eksplosion i vandforbruget tørlagde dele af København

En pludselig eksplosion i vandforbruget betød, at dele af København og omegn søndag aften ikke havde vand i hanerne.

Det oplyste Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, på sin hjemmeside.

- En del af vores kunder oplever i øjeblikket et lavt vandtryk, og nogle steder mangler vandet helt. Dette skyldes et unormalt højt vandforbrug på meget kort tid, hvilket har gjort, at vores systemer ikke har kunnet følge med, lød det på hjemmesiden.

Forbruget af vand steg voldsomt og pludseligt omkring klokken 18.

- Det har virkelig været et stort forbrug lige der, siger Ulrik Norup, sektionsleder med ansvar for produktion af drikkevand ved Hofor, til Ekstra Bladet.

- Det kan skyldes, at folk er kommet hjem fra ferie, og fordi der er hedebølge. Så der har skulle vaskes tøj, laves mad og det hele på en gang.

Kort før klokken 20 skrev Hofor på hjemmesiden, at man var i fuld gang med at genoprette vandtrykket. 

Af hjemmesiden fremgår det at forbrugerne havde vand i hanerne igen kl 23:45

/ritzau/

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235