23948sdkhjf

Energiøer er guf for beskæftigelsen

29.934 jobs. Det er ifølge Policy Watch, hvad de to energiøer i Nordsøen og ved Bornholm sammen med havvindmølleparken i Hesselø forventes at skabe.

Der bliver således beskæftigelse til tusindvis af fabriksarbejdere, lastbilchauffører og arbejdsmænd, når statens Klimaaftale skal udmøntes.

Til vindmølleprojekterne skal der ifølge mediet bruges 6.492 danske fabriksarbejdere, som skal bygge vindmøller og dele, mens 480 danske lastbilchauffører skal transportere delene og 852 teknikere og arbejdsmænd skal sætte møllerne op. Det viser dataudtræk til PolicyWatch med udgangspunkt i beregninger som Danske Rederier, Dansk Energi og Wind Denmark har lavet i samarbejde med konsulenthuset QBIS.

Dataudtrækkene viser desuden, at 12.654 af jobsene er ufaglærte, og det er noget der vækker glæde hos 3F, efter coronakrisen særligt har ramt de ufaglærte hårdt.

– Jeg må sige, at jeg blev virkeligt imponeret og positivt overrasket over de her beregninger. For os er der ingen tvivl om, at energiøerne kommer til at kunne få en masse af de nye arbejdsløse i jobs, hvis vi kommer hurtigt i gang, siger Jesper Lund-Larsen, miljøpolitisk konsulent i 3F til Policy Watch.

Han peger på, at der særligt inden for fremstilling af vindmøllerne er store muligheder, da det typisk ikke kræver mere end et AMU-kursus af kortere eller længere varighed. Her ser Jesper Lund-Larsen derfor muligheden for, at en del af de 3F-medlemmer, der er blevet fyret fra landets lufthavne, vil kunne varetage nogle af de mange nye jobs.

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078