23948sdkhjf

Aluwind går solo på offshore-messe

Blandt 480 udstillere skal danske Aluwind for første gang stå på egne messe-ben på EWEA Offshore 2011. Hovedattraktionen hos Aluwind er en spritny offshore-opfindelse.
Når EWEA Offshore 2011 i morgen slår dørene op til tre dages messe og konference i vindenergiens tegn i Amsterdam, er det med godt 40 danske virksomheder på udstillerlisten. Heriblandt Aluwind, der hidtil har levet en stille og ydmyg tilværelse på markedet for vindenergi.

Går messe-solo
Det er langt fra første gang, at Aluwind deltager på messe. Tidligere har de deltaget på Husum Wind, EWEC og Windpower China, men deltagelsen på EWEA Offshore 2011 adskiller sig fra de andre på væsentlige områder.

- I Beijing tidligere på året, deltog vi på Den danske fællesstand, men har denne gang valgt at gå mere solo, da vi har dette, nye produkt, som vi har bygget vores messestand op omkring, fortæller Sales Engineer Tine Voight om dette nye soloridt, der har krævet en del forarbejde for virksomheden, der normalt ikke fører sig frem med de store armbevægelser.

- Vi står placeret på en hjørnestand i Hal 11, hvor vi ikke har de højeste forventninger til, at folk naturligt strømmer igennem. Vi har derfor gjort en stor indsats for at gøre potentielle kunder og samarbejdspartnere bevidste om, at vi er til stede med vores egen stand, og har, ligesom så mange andre udstillere, en klar ambition om at kunne møde relevante repræsentanter fra de forskellige virksomheder, uddyber hun.

Alu-platform præsenteres som side-event
Aluwind har i flere år arbejdet med udvikling og fremstilling af aluminiumskomponenter til vindindustrien, og det er resultatet af dette arbejde, man nu slår et slag for. Både på selve messestanden, men også i forbindelse med et side-event.

-Vi har arrangeret et side-event, som foregår i konferencelokalerne, Elicium, på anden sal, hvor vi vil stå med en 1:30 skala model af vores nye platform, og samtidig kunne svare på spørgsmål fra de deltagende. Denne taktik er ny, og det har vi valgt at gøre, fordi vores produkt er helt nyt og uset på markedet, men også fordi vi gerne vil gøre lidt mere opmærksom på os selv, fortæller Tine Voight.

Aluwind er at finde på stand no. 11672 i alle tre dage, mens eventen, der afholdes onsdag d. 30. november 2011, kun er for de gæster, som inden har registreret sig på Aluwinds hjemmeside.

Om EWEA Offshore 2011 i Amsterdam
EWEA Offshore 2011 foregår i dagene fra d. 29. november 2011 til den 1. december 2011.

De 480 udstillere har godt 8.000 m2 messeareal at boltre sig på og arrangørerne forventer et besøgstal på godt 7.500.

Udstillerne repræsenterer godt 26 lande fra hele verden, 40 af disse stiller op under det danske flag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078