23948sdkhjf

Lars tweeter hver gang en telefonsælger bruger beskidte tricks: Der skal ryddes op i branchen

I øjeblikket kører energikoncernen Ewii en større kampagne, der sætter fokus på beskidte tricks i Ewiis egen branche – energi-branchen. Baggrunden for kampagnen er, at koncernens kunder kontinuerligt er udsat for el-sælgere, der ringer dem op og med ufine metoder forsøger at få borgere til at skifte el-selskab.

I dag har Forbrugerombudsmand Christina Toftegård Nielsen valgt at politianmelde et energiselskabet Velkommen for ulovligt telefonsalg.

- Jeg har noteret mig, at Forbrugerombudsmanden har taget en sag i branchen meget alvorligt, og det bakker jeg fuldt op om. Vi står naturligvis til rådighed, hvis ombudsmanden har brug for viden eller andet, vi kan hjælpe med, siger Ewii Koncernens administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn.

Men det er ikke det vigtigste her, mener han:

- Det er et strukturelt problem, som vi løser ved at kigge på lovgivningen. Vi kan politianmelde og uddele bøder i et væk, men så længe, det kan betale sig for selskaber at bruge beskidte tricks, så fortsætter problemet, lyder det fra direktøren.

Stramninger og cowboymetoder
Han efterlyser stærkere værktøjer til forbrugerombudsmanden, så hun ved gentagne tilfælde kan eksalere straffen for overtrædelse af lovgivningen. Selskabet bag skal straffes og ikke slippe afsted med at tørre sit ansvar af på en underleverandør eller et call-center.

- Det handler ikke om cowboymetoder eller friske sælgere. Det handler ikke om enkelte selskaber. Det handler om, at der sidder nogle chefer i vores egen branche, energibranchen, og godkender, at sælgerne anvender ufine metoder, selvom det er i strid med loven. Det er det, vi skal have stoppet, siger Lars Bonderup Bjørn.

Han mener, at Forbrugerombudsmanden gør et godt stykke arbejde, og glæder sig over, at udviklingen går den rigtige vej.

- Som energiselskab er vi til for forbrugerne, og det er dem, vi skal hjælpe her. Nu gælder det om at få ryddet op i hele branchen, siger han.

Lars' eget lille korstog
For at sætte fokus på hvor meget ulovligt telefonsalg, der foregår i energibranchen, har Lars Bonderup Bjørn igangsat sit eget lille korstog.

Hver gang han hører om en telefonsælger, der har ringet en borger op og brugt beskidte tricks og ufine metoder, så smider han et et tweet.

Og det er blevet til ikke så lidt.

Siden 8. juni har han tweetet hele 10 gange om ulovligt telefonsalg. 

I hans tweet kan man læse hvilke metoder, der anvendes for at lokke CPR-numre, kontonumre med mere ud af forbrugerne.

- Borger bliver ringet op elselskab. Får at vide, han betaler for meget. Sælger giver forkert abonnementspris, indregner statslige afgifter & vil have CPR-nr. Afviser at sende noget skriftligt og kan bagefter ikke kontaktes, fremgår det af et tweet den 18. juni.

 Af et tweet den 12. juni fremgår det: 

- Borger bliver ringet op af et dansk el-selskab. Får at vide, at hendes nuværende el-selskab er ved at gå konkurs. Ringer bekymret til sit elselskab, der kan fortælle, det ikke er rigtigt.  

Og sådan fortsætter det. 

Man kan selvfølgelig følge Lars Bonderup Bjørns lille oprør på hans Twitter-profil @BonderupBJ eller på #StrømPåÆrligVis

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125