Sådan modtages klimaaftalen for energi og industri
Af Regeringen landede i nat klimaaftalen for energi og industri.
Her er energisektorens og danske erhvervslivs reaktioner: De er både postive og skeptiske.
Dansk Fjernvarme: Sektorkobling
Fremtidens energi skal komme fra havmølleparker og store energiøer langt ude på havet. Vindmøllestrøm skal kombineres med geotermi, overskudsvarme og havvand til at opvarme vores boliger og erhverv, mens den på den længere bane i tiden også skal bruges til at lave brændstof til transport. Med andre ord bliver sektorkobling den hoveddør, som det nye energisystem skal finde vej igennem, og fjernvarmen bliver den nøgle, der skal få det til at lykkes.
- Det er en kæmpe stor og enorm spændende opgave, vi står overfor, når vi skal i gang med udvikle fremtidens helt grønne samfund. Vi er gang med at tage de første men store skridt væk fra silotænkningen, hvor vi ser hver teknologi og hver sektor for sig. Nu skal vi tænke det hele sammen i ét stort, grønt energisystem, siger Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, og som fortsætter:
- Med aftalen har Folketinget taget et skridt væk fra konkurrenceudsættelse og kortsigtede økonomiske gevinster til i højere grad at tænke i planlægning og fælles ejerskab af vores energiinfrastruktur. Det, er jeg sikker på, er en klog vej at gå, når man tænker på de store samfundsinvesteringer, vi står overfor.
Wind Denmark: Torne og tidsler
Wind Denmark roser beslutningen om to energiøer med samlet set 5 GW havvind tilknyttet inden 2030, men også at aftalen med beslutningen om Hesselø sikrer, at der er et hjemmemarked for vindindustrien i årene frem mod etableringen af energiøerne.
Aftalen udskyder samtidig mølleloftet på maksimalt 1.850 landvindmøller fra 2030 til 2040. Samtidig igangsættes der udbud - baseret på en CfD-tilskudsmodel - af ny landvind og sol for 2020 og 2021 samt omlægning af udgifterne ved etablering af VE-projekter. Tre punkter hvor direktør i Wind Denmark Jan Hylleberg glæder sig over afklaringen om end aftalen her kunne have været endnu bedre:
- Når partierne ikke kunne enes om en afskaffelse af mølleloftet, som tiden er løbet fra, så er den næstbedste løsning at det udskydes til 2040. En udskydelse, der følger den ny viden om, at møllerne nu forventes at leve væsentligt længere, er sund fornuft og sender et klart politisk signal om at man ikke vil anvende virkemidler til en forceret nedtagning af velfungerende endnu ikke udtjente vindmøller. Det er uhyre vigtigt og meget glædeligt, siger Jan Hylleberg og tilføjer om fremtiden for de teknologineutrale udbud:
- Beslutningen om at gennemføre to runder af de teknologineutrale udbud i år og næste år, hvorefter en ny analyse skal afgøre fremtiden for yderligere udbud, er acceptabel omend den manglende visibilitet for tiden efter 2021 er meget beklagelig.
DI: Glæder sig over skattereform
DI glæder sig over aftalen, som i høj grad også tager afsæt i anbefalingerne fra erhvervslivets klimapartnerskaber og følger sigtelinjerne i DI’s egen 2030-plan. Samtidig hilser DI planerne om en grøn skattereform til efteråret velkomne.
- Vi når ikke i mål med de høje klimaambitioner uden at tage alle værktøjer i brug, og derfor skal vi selvfølgelig også bruge vores skatte- og afgiftssystem til at fremme den grønne omstilling. Det er særdeles positivt, at aftalen samtidig slår fast, at der er brug for en samlet grøn skattereform, der tager hensyn til vores konkurrencekraft og ikke skal munde ud i, at vi sender CO2-udledning eller arbejdspladser ud af landet. Det er det helt rigtige udgangspunkt, og vi glæder os til at spille konstruktivt ind til det arbejde, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.
IDA: Grønne kompetencer
IDA er begejstrede for nattens klimaaftale, der rummer mange gode elementer på energi- og industriområdet og samtidigt viser, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd.
Nu skal aftalen omdannes til konkret handling. Her er vigtigt også at indtænke fx relevant uddannelse og efteruddannelse til arbejdstagere, for der bliver i fremtiden stor efterspørgsel på grønne kompetencer.
- Jeg synes, det næste politiske skridt for Christiansborg på energi- og industriområdet er at få afklaret, om vi har de nødvendige kompetencer, og hvordan vi sikrer, at uddannelser og efteruddannelser i Danmark støtter op om den grønne omstilling. På den måde får vi både et sundt klima og flere job, siger Thomas Damkjær Petersen, formand for ingeniørforeningen IDA.
Tekniq Arbejdsgiverne: Hvor blev energisparemålene af?
Der er ifølge Tekniq Arbejdsgiverne mange positive elementer i den klimaaftale, et bredt flertal i Folketinget indgik i nat, når det gælder eksempelvis udfasningen af olie og naturgas og planerne om en CO2-afgift. Men det undrer, at der ikke er opstillet klare energisparemål.
- Vi mangler at få opstillet nogle helt klare og konkrete energisparemål – og mål for en reduktion af energiforbruget i det offentlige. Vindmøller og solceller klarer ikke den grønne omstilling alene. Vi skal hele tiden huske på, at den billigste energi er den, vi ikke bruger. Derfor er det også ærgerligt, at man ikke har fastlagt præcise mål for, hvor meget vi skal energieffektivisere og fået lagt sporene for, hvordan vi når dertil, siger Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør hos Tekniq Arbejdsgiverne.
(Forsidefoto: Colourbox)
