23948sdkhjf

Træpilleeventyret er slut: Verdo lukker og slukker i England

- Verdo Renewables har i 2019 forgæves arbejdet med en genopretningsplan, hvorfor det efter regnskabets afslutning er besluttet at afvikle selskabet.

Sådan skriver Verdo i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for 2019.

Det drejer sig helt konkret om Verdos engelske handelsselskab Verdo Renewables, der siden 2017 har solgt træpiller og briketter til private og virksomheder i England.

Indtil 2017 drev Verdo to træpillefabrikker i Skotland og England, men dem endte man med at sælge fra i 2017, hvorefter selskabet kørte videre med handel, skriver Randers Amts Avis. 

Det er dog ikke gået som ønsket og tidligere på måneden blev de sidste ansatte i handelsselskabet opsagt. 

Det er dermed helt slut med det engelske eventyr, der startede i 2006 og er endt med at have kostet Verdo tæt på 380 millioner kroner. 

Allerede sidste år kunne Verdo konstatere at den engelske del af forretnngen ikke gav overskud. Rent faktisk gav handel med træpiller et underskud på 700.000 kroner. 

Verdo besluttede dog at give det et sidste skud.

- I slutningen af 2019 besluttede Verdo at lave redningsplan, der skulle forbedre indtjeningen i England. Det gav man halvt år, og det er der, vi er nu, og jeg har konstateret, at man ikke har indfriet de indtjeningsmål, man havde sat sig, så derfor lukker vi, forklarer Jakob Flyvbjerg Christensen til Randers Amts Avis. 

Handelselskabet i England havde 11 ansatte, som nu er afskedigede, mens Verdo forsøger at finde en køber til varelager og maskiner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11