23948sdkhjf

Særlige poster sender Verdo i rødt

 2019 blev et helt ekstraordinært år for Verdo, hvilket præger årsresultatet.

Særligt tre forhold har været udslagsgivende.

Først og fremmest har Verdo valgt at hensætte 491 millioner kroner til afgørelserne i varmesagerne. Samtidig er der nedskrevet på værdien af fibernettet med 194 mio. kroner. På plussiden er der opnået en gevinst ved handelen med Eniig på 365 mio. kroner.

Koncernens omsætning blev 2,6 mia. kroner (2,4 mia. kroner i 2018), driftsresultatet endte på 99 mio. kroner (261 mio. kroner i 2018) og resultat efter skat blev på -268 mio. kroner  (85 mio. kroner i 2018).

Resultatet anses for at være utilfredsstillende, skriver Verdo i en pressemeddelelse.

Uden de særlige poster ville årets omsætning have været 3,1 mia. kroner og driftsresultatet  225 mio. kroner.

 Et genereret cash flow på 201 mio. kroner i 2019 understreger dog, at Verdo har et solidt underliggende resultat for 2019.

Tilbageførsel til varmekunder
Verdo har valgt at hensætte til at tilbageføre for meget opkrævet varmepenge til varmeforbrugerne i Randers, selv om ikke alle sager er afgjort, og Verdo ikke nødvendigvis er enig i alle Forsyningstilsynets afgørelser.

- Dermed har Verdo hensat tilgodehavender i forlængelse af kendte afgørelser og udkast til afgørelser efter et forsigtighedsprincip, forklarer Verdo’s bestyrelsesformand, Torben Høeg Bonde, og tilføjer, at tilbageførslen til kunderne er begyndt.

- Verdo har valgt at gøre det tydeligt for kunderne, at alle tilbageførsler kommer til at foregå i tråd med de endelige afgørelser, og som det er kutyme i branchen, siger Torben Høeg Bonde.

Et solidt driftsresultat for 2019
Trods det utilfredsstillende resultat har Verdo’s drift i løbet af året været solid. Verdo’s kommercielle forretning leverede i 2019 et positivt resultat på niveau med 2018, og 60 procent af koncernens samlede driftsresultat stammer herfra.

Divisionen for teknisk infrastruktur fik sit bedste år nogensinde både mht. omsætning og resultat – og er samtidig nu det største selskab i Danmark inden for drift af gadelys i danske byer. Verdo’s handel med teknisk carbon bidrager til rekordstor omsætning i divisionen for handel med brændsler. - Uagtet de ekstraordinære forhold i 2019 har Verdo samtidig leveret et solidt driftsresultat med god likviditet, siger administrerende direktør i Verdo, Jakob Flyvbjerg Christensen, og tilføjer:

- Verdo er en stadig stærkere og mere fokuseret forsyningsvirksomhed inden for varme og vand samtidig med, at vi opnår gode resultater i de kommercielle aktiviteter.

Verdo forventer en omsætning og et resultat i 2020 på niveau med 2019, men der tages forbehold for eventuelle langtidseffekter af Covid-19. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344