23948sdkhjf

Årsløn på 16,7 millioner udfordrer jagten på ny topchef

Som topchef for Ørsted har Henrik Poulsen fået en samlet lønpakke på 16,7 millioner kroner om året – En lønpakke der dækker  fast løn, pension, kontant bonus, aktieincitamentsprogram m.m.

Det kan for nogen synes som en fyrstelig sum, men ikke desto mindre kan det lave niveau for lønnen udfordre jagten på en ny topchef, skriver dagbladet Børsen. 

Lønpakken er nemlig ikke - hverken i en national eller international kontekst -konkurrencedygtig og det kan altså svække interessen fra især udenlandske kandidater. 

- Hvis man skal hive en kandidat fra udlandet til Danmark for at tage et job, kan det være ret udfordrende, hvis de ikke kan aflønnes ordentligt, siger Jens Howitz, medindehaver af konsulentvirksomheden Howitz & Sand.

Også aktieanalytiker Per Fogh hos Sydbank vurderer at lønniveaet kan virke afskrækkende. 

Bestyrelsesformand i Ørsted Thomas Thune Andersen frygter ikke, at lønniveaet vil være en hæmsko i jagten på en ny topchef. Han mener, at Ørsteds position og arbejde for den grønne omstilling gør Ørsted til et attraktivt sted at arbejde, og at man derfor vil kunne tiltrække den rette til jobbet – også en der vil være tilfreds med den løn, der tilbydes. 

Der er heller ikke noget der tyder på, at der i forbindelse med chef-jagten skrues op for lønniveauet. 

Ørsted-topchef halter lønmæssigt efter kolleger i C25
Med en årsløn på 16,7 millioner kroner, alt inklusive, indtager Henrik Poulsen en 14. plads i C25-indekset. 

Lars Fruergaard Sørensen fra Novo Nordisk indtager førstepladsen med en løn på 54,8 millioner kroner, mens Cees’t Hart i Carlsberg følger på anden pladsen med 49,8 millioner kroner.  

På 13. pladsen finder man topchef hos GN Audio René Svendsen-Tune. Hans løn er en snas bedre end Henrik Poulsen og lander på 17,2 millioner kroner. 

Kommenter artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.11