23948sdkhjf

Ny CEO i MFT Energy går efter en børsnotering

Med et par solide opstartsår i bagagen og store forventninger til 2020 er energihandelsvirksomheden MFT Energy klar til at sætte yderligere fart påvæksten.

MFT Energy vil ikke alene være verdens bedste af sin slags – målet er en børsnotering inden for tre år. Og for at det kommer til at ske, sætter MFT Energy et velkendt navn i spidsen.

Nuværende bestyrelsesformand Torben Nordal Clausen, der tidligere har vækstet blandt andet Danske Commodities, bliver ny CEO.

Efter seks år som mentor for adskillige start ups vender han altså tilbage til en velkendt rolle med en velkendt ambition.

- Timingen er rigtig nu. Både for MFT Energy og mig. Jeg vil gerne udvikle virksomheden og medarbejderne, så vi sammen når målet om at blive verdens bedste energi handelshus. Den rejse bliver sjov, motiverende, lærerig og alle tilbydes en økonomisk upside. Og første store mål er altsåat gøre virksomheden endnu stærkere og klar til en børsnotering om tre år, siger Torben Nordal Clausen i en pressemeddelelse.

Han peger blandt andet på de massive fremtidsinvesteringer, MFT Energy foretog sidste år og den unikke partnerskabsmodel i virksomheden som nogle af de vigtigste årsager til, at han netop nu mener, at tiden er rigtig for både MFT Energy og ham.

- Virksomheden har nu en størrelse, hvor min erfaring med vækst for alvor kan komme i spil. Der er nu både en organisation og økonomiske ressourcer til, at vi sammen for alvor kan gå efter vores vision – både i forhold til det forretningsmæssige og til at skabe de mest optimale rammer for medarbejdernes udvikling - fagligt og menneskeligt. Vores partnerskabsmodel bygger desuden på, at alle tilbydes en spændende udviklende rejse og en følelse af at være medejer, uddyber Torben Nordal Clausen.

Torben Nordal Clausen har siden april 2018 været bestyrelsesformand og investor i MFT Energy. Posten som bestyrelsesformand overtages nu af virksomhedens grundlægger Simon Rathjen, der er yderst tilfreds med den nye mand i front.

- Torben har mange års erfaring som topleder, han kender energibranchen indgående, og han styrker os i troen på, at vi kan opnå vores mål om at blive en verdensomspændende energivirksomhed. Vi forventer helt klart, at han kan løfte os til det niveau, der skal til for, at en virksomhed kan blive børsnoteret., siger Simon Rathjen.

Indsættelsen af Torben Nordal Clausen betyder, at den tidligere CEO Cagdas Ates træder ind i rollen som Chief Commercial Officer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067