23948sdkhjf

CIM henter frontfigur hos vindgigant

Center for Industriel Mekanik (CIM) under Syddansk Universitet har ansat en ny frontfigur til at stå i spidsen for centerets strategiske udvikling. Der er tale om professor Thomas Buhl, der kommer fra en lederstilling i vindkoncernen LM Wind Power.

Det oplyser SDU i en pressemeddelelse.

Thomas Buhl har ud over LM Windpower en fortid ved DTU Risø, og stod også i spidsen for at opbygge Blade Science Center i Vejle for den indiske vindmøllekoncern Suzlon Energy A/S.

- Det er en appelsin i turbanen, at vi har formået at tiltrække en så stærk profil til at stå i spidsen for CIM. Thomas Buhl er den kompetente leder vi har brug for. Han har en meget bred og dyb viden om mekatronik, så det bliver ikke kun virksomheder inden for vindenergi, som kommer til at drage nytte af hans viden og erfaring; også de omkringliggende, lokale virksomheder får glæde af hans ekspertise, siger Horst-Günter Rubahn, leder for Mads Clausen Instituttet på SDU

CIM har til huse på SDU's campus i Sønderborg og er et partnerskab mellem Bitten & Mads Clausens Fond, Linak, Region Syddanmark og Sønderborg Kommune.

Parterne har skudt mere end 75 millioner kroner i oprettelsen af nye uddannelser på diplom-, bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau, samt etablering af laboratoriefaciliteter samt en forskningsenhed inden for industriel mekanik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078