23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Kystnære havmølleparker sendes i endnu en høring

Annonce

Energistyrelsen har den 5. maj 2020 sendt miljøkonsekvensrapport for Vesterhav Nord Havvindmøllepark og Vesterhav Syd Havvindmøllepark i offentlig høring.

I henhold til Energiaftalen af 2012 blev der i 2016 foretaget et udbud af 350 MW kystnære havvindmølleparker på baggrund af forundersøgelser og miljøvurderinger (VVM-redegørelser) af de mulige projekter foretaget af Energinet.

Annonce

Vattenfall Vindkraft A/S vandt udbuddet og indgik koncessionsaftale, hvorefter Energistyrelsen i december 2016 meddelte Vattenfall etableringstilladelserne (inkl. VVM-tilladelse) til projekterne Vesterhav Nord på 180 MW og Vesterhav Syd på 170 MW. Etableringstilladelsen for Vesterhav Syd blev efterfølgende påklaget til Energiklagenævnet.

I december 2018 traf Energiklagenævnet afgørelse i klagesagen og hjemviste den del af etableringstilladelsen, der udgjorde VVM-tilladelsen, til fornyet behandling med henblik på udarbejdelse af en supplerende miljøvurdering af det konkrete projekt.

Annonce

Vattenfall meddelte efterfølgende, at man arbejdede på et nyt opstillingsmønster for vindmøllerne for både Vesterhav Nord og Vesterhav Syd, hvorfor der blev igangsat en ny miljøvurderingsproces for havvindmølleparkerne.

I perioden fra 1. juli til 16. august 2019 indkaldte Energistyrelsen idéer og forslag til supplerende miljøvurdering af Vesterhav Nord og Vesterhav Syd. På baggrund af høringerne udarbejdede Energistyrelsen høringsnotat og afgrænsningsudtalelse for begge projekter. Afgræsningsudtalelsen, som er fremsendt til Vattenfall, indeholder Energistyrelsens krav til miljøkonsekvensrapporten, herunder hvor omfattende og detaljerede oplysninger rapporten skal indeholde.

Annonce

De nye miljøkonsekvensrapporter beskriver de konkrete projekters indvirkninger på miljøet og inddrager, i muligt omfang, de forundersøgelser og miljøvurderingerne, der blev foretaget i 2015 i forbindelse med udbud af de kystnære havvindmølleparker.

Energistyrelsen opfordrer offentligheden og berørte myndigheder til at indsende bemærkninger til de nye miljøkonsekvensrapporter, som Vattenfall har udarbejdet.

Annonce

Høringssvar skal sendes til Energistyrelsen senest den 30. juni 2020.

 

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|